ODM har en aftale med Elsebeth Hjortshøj Rasmussen, advokat og partner, Hejm Advokater, der er specialist i bl.a. museers moms- og afgiftsmæssige rettigheder og pligter. Elsebeth giver i sin klumme løbende råd om, hvordan museer kan få det bedste ud af moms og afgifter. Har I spørgsmål, er I meget velkomne til at kontakte hende.

Læs klummerne herunder om:

  • Juni 2017: UPS! – Ændringen har også betydning for størrelsen af momsfradraget
  • November 2016: Museer skal også overholde persondataforordningen – sådan kommer du i gang
  • Juni 2016: Moms og arkæologiske undersøgelser
  • Juni 2015: Momskompensation - reminder - fristen er 1. juli
  • Juni 2015: Nyt igen igen i forhold til momskompensationsordningen
  • Juni 2014: Ændringer i momskompensationsordningen
  • April 2014: Momskompensationsordningen - hvad går den ud på, og er der penge i den til jeres museum?

Juni 2017UPS! – Ændringen har også betydning for størrelsen af momsfradraget 

Så blev det sommer. I lyset af solens varme grønnes og blomstrer det alle vegne, og ferie er snart ikke blot en drøm, men en realitet. En skøn tid, som næppe mange vil associere med ”moms”.

Ikke desto mindre er det ”moms”, som denne klumme skal omhandle - nærmere betegnet ”momsfradrag”, som kan blive til ”UPS-momsfradrag”.

Hvad er så det for en størrelse?

Det er det, som sker, hvis et museum ændrer eller stopper sine momspligtige aktiviteter og i den forbindelse glemmer at tage højde for, at en konsekvens heraf vil være et markant mindre momsfradrag af alle de udgifter, som er omfattet af retten til delvist momsfradrag. Det er f.eks. udgifter til el, vand, varme, administration, revision, IT, markedsføring, rengøring og visse udgifter til reparation og vedligeholdelse af bygninger/lokaler samt nybygning/ombygning/tilbygning.

Lad mig give et eksempel, som er fra den virkelige verden.

Et museum havde i mange år drevet sin egen café med egne ansatte og alt det, som dertil kræves. Bestyrelsen mente af flere grunde, at det ikke var hensigtsmæssigt, at museet fortsatte med selv at drive caféen, og det blev derfor besluttet, at museet skulle bortforpagte caféen.

Museet fandt en dygtig forpagter, og der blev indgået en kontrakt med ham. Størrelsen af de årlige indtægter fra forpagtningsafgiften var naturligvis markant mindre end de årlige (momspligtige) indtægter fra caféen, som museet hidtil havde haft, og som museet havde opkrævet moms af. Til gengæld havde museet jo heller ikke længere udgifter til lønninger, varekøb, inventar m.m.

Museet huskede at lade sig frivilligt registrere for bortforpagtning af caféen og opkrævede moms af forpagtningsafgiften.

Efter afslutningen af det første år med bortforpagtningen kunne museet konstatere, at det havde været en succes. Forpagteren var dygtig, og ikke mindst var det en lettelse for museet ikke selv at skulle stå for driften af caféen.

Så kom ”momsen”. Den ødelagde det glade billede.

Det opdagede museet imidlertid først, da det skulle opgøre størrelsen af sin delvise momsfradragsprocent for det år, hvor caféen havde været bortforpagtet. Som bekendt beregnes den delvise momsfradragsprocent overordnet set på baggrund af forholdet mellem museets momspligtige indtægter i forhold til museets samlede indtægter. Det er den såkaldte ”brøk”, og den ser således ud:

Procenten afrundes opad til nærmeste hele tal.

Museets samlede årlige momspligtige indtægter var jo faldet betydeligt på grund af bortforpagtningen af caféen, og den delvise momsfradragsprocent faldt dermed også betydeligt. I forhold til året før faldt fradragsprocenten fra 61% til 19%. Det havde museet ikke tænkt på, da det besluttede at bortforpagte caféen.

Museet havde budgetteret med, at det kunne fradrage 61% af momsen af sine udgifter til el, vand, varme, administration, revision, IT og alle de andre udgifter, som jeg har nævnt ovenfor. Det kunne museet ikke. Det kunne kun fradrage moms af disse udgifter med 19%. Det betød et manglende delvist momsfradrag for museet på lige omkring 300.000 kr. Ydermere betød det også, at museet i de efterfølgende år ville miste momsfradrag af samme årsag.

Museet kunne så være glad for, at det ikke inden for de senere år havde opnået delvist momsfradrag af udgifter til større reparations- og vedligeholdelsesarbejder eller udgifter til nybygning/tilbygning/ombygning, for så skulle museet også have tilbagebetalt en del af dette momsfradrag til SKAT i henhold til de såkaldte regler om regulering af investeringsgoder.

Nu skal de fleste historier helst ende godt, så tænk nu i stedet for på den situation, hvor et museum har bortforpagtet sin café, men vælger at opsige forpagteren og selv drive caféen. Dette museum vil fremadrettet opnå et betydeligt større momsfradrag, end det tidligere har haft.

God sommer og pas på momsen derude!

P.S. Hvis I har forslag til emner, som I kunne tænke jer at høre lidt om – og det behøver ikke at være om moms og afgifter – så er I meget velkomne til at skrive eller ringe til mig, og så vil jeg forsøge at få de ønskede emner flettet ind i en af de kommende klummer.

November 2016: Museer skal også overholde persondataforordningen – sådan kommer du i gang 

Note fra Elsebeth Hjortshøj Rasmussen: Denne klumme bryder traditionen med at handle om moms og afgifter, og det kan også være, at nogen af de kommende klummer vil gøre det. Jeg har nemlig valgt at bede en af mine gode kolleger, advokat Jacob Naur fra advokatfirmaet Hjulmand Kaptain, om at skrive om et aktuelt emne; nærmere bestemt persondataforordningen. En forordning, som også vil få betydning for museerne. Hvis I efter at have læst klummen har spørgsmål hertil, vil Jacob Naur kunne besvare dem. Hans kontaktdata er: direkte 72211781 / mobil 2283 0516 / mail-adresse: jna@70151000.dk

Jeg indrømmer, at læsning om persondataforordninger eller moms og afgifter for den sags skyld næppe kan forbindes med hygge i denne mørke tid, men tænd et stearinlys og snup et glas rødvin eller gløgg sammen med læsningen, så går det nemmere. Jeg ønsker jer alle en glædelig jul og et godt nytår.

Uanset om et museum er statsligt, kommunalt eller selvejende bør museet tage stilling til, hvilke arbejdsopgaver persondataforordningen afstedkommer allerede i dag. Skæringsdatoen er 25. maj 2018. Fra dette tidspunkt vil Datatilsynet kunne give meget høje bøder for overtrædelser. Samtidig vil museerne kunne blive ramt af erstatningskrav fra de registrerede. På nuværende tidspunkt bør museer derfor sikre sig, at man ved, hvilke persondata man ligger inde med, hvad de anvendes til, og hvad grundlaget for opbevaringen og anvendelsen er.

Af advokat Jacob Georg Naur

Baggrund
Der er efterhånden blevet sagt og skrevet meget om persondataforordningen. Den indeholder 99 artikler og ikke mindre end 173 betragtninger. Og fordi der er tale om en forordning og ikke et direktiv, trumfer den dansk lovgivning. Der er altså nok tekst at blive forvirret af og jura at blive frustreret over. Samtidig ser IT-eksperter først og fremmest en IT-opgave, mens jurister ser en juridisk, og konsulentbranchen taler om implementering - og sådan finder man søm, når man nu har en hammer.

Realiteten er dog, at persondataforordningen er skrevet på jura sprog, men skal oversættes til større eller mindre ændringer i arbejdsgange og IT-strukturen. Vi afventer Justitsministeriets endelige vurdering af forordningens betydning for de eksisterende regler, som formentlig kommer til foråret 2017. Under alle omstændigheder er der en række aktiviteter, som museerne gør klogt i at igangsætte allerede nu. Ellers kan man risikere ikke at nå at blive færdig til deadline, d. 25. maj 2018.

Reglerne
En personoplysning er al data eller viden, der kan henføres til en levende person (den registrerede). Der kan f.eks. være tale om en medarbejders navn, en abonnents identifikationsnummer, publikums lokaliseringsdata, kunders købshistorik eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet. Oplysninger om afdøde personer er i dag omfattet af persondatalovens beskyttelse. Forordningen medtager imidlertid ikke afdødes oplysninger i sit beskyttelsesområde. Vi er dog berettigede til i Danmark at vedtage en særlov, således at denne type oplysninger fortsat vil nyde samme beskyttelse som i dag.

Hvad gør vi nu?
Hvis man ved, hvad man har af persondata i sine IT-systemer og fysiske arkiver er næste skridt at kortlægge, hvad man anvender dem til og hvilket grundlag, man gør det på. Der gælder nemlig en klar regel om, at al opbevaring og anvendelse af persondata skal have et grundlag. Grundlaget kan – helt overordnet skitseret – være enten lov, nødvendighed eller samtykke.

Rent metodisk bør museet således stille sig spørgsmålet, om man har lovhjemmel til anvendelsen af de givne persondata, og hvis ikke museet har det, om det er nødvendigt. At svare på disse spørgsmål er en ren juridisk vurdering, der er baseret på især Datatilsynets praksis. Hvis museet kommer frem til, at man ikke har lovhjemmel, og det heller ikke er nødvendigt, skal man indhente et samtykke fra den registrerede – hvis det er muligt. Et sådan samtykke skal leve op til en række oplysningskrav for at være gyldigt.

Find din databehandler
De fleste museer har udskilt opgaven med at drifte sine IT-systemer. En sådan løbende leverance af IT-drift, der indebærer persondatabehandling, udløser en pligt til at indgå en såkaldt databehandleraftale med IT-leverandøren. En sådan databehandleraftale skal indeholde en såkaldt instruks til databehandlerens persondatabehandling. Hele formålet med databehandleraftalen er således at sikre, at IT-leverandøren lever op til den række sikkerhedskrav, som ellers påhviler museet som dataansvarlig. Sikkerhedsniveauet, som skal iagttages af museet som dataansvarlig og dermed af IT-leverandøren som databehandler, afgøres af hvilke persondata, museet behandler.

Skal vi have en DPO/databeskyttelsesrådgiver?
Efter persondataforordningen er en ”offentlig myndighed eller et offentligt organ” forpligtet til at udpege en databeskyttelsesrådgiver – eller såkaldt Data Protection Officer. Som landet ligger nu, er det ganske enkelt ikke til at vide, hvad der nærmere ligger i betegnelsen ”offentligt organ”, og hvorvidt museer vil være forpligtede til at ansætte eller uddanne en medarbejder i rollen som databeskyttelsesrådgiver eller ej. Databeskyttelsesrådgiveren kan også være ekstern. Afklaring på dette spørgsmål afventer Justitsministeriets arbejde.

Start med kortlægningen
Justitsministeriet er på nuværende tidspunkt ved at undersøge, hvilke danske love der skal skrives om eller præciseres i lyset af persondataforordningen. Svarene får vi formentlig i foråret 2017. Så bliver vi også klogere på, hvem der skal udpege en databeskyttelsesrådgiver. Men hvis man har taget sig tid til at gennemgå sine IT-systemer og registre og har svaret på de spørgsmål, som er beskrevet ovenfor, står man godt rustet til at få det sidste på plads, når vi kender den fulde rækkevidde af forordningens indvirkning på gældende persondatalovgivning. Og jo mere af dette arbejde museerne selv kan varetage, jo mindre ekstern bistand skal man købe.

Juni 2016: Moms og arkæologiske undersøgelser  

Den 1. april 2007 blev museers indtægter fra forundersøgelser og arkæologiske undersøgelser momspligtige.

Når et museum opkræver en bygherre et vederlag for en udført undersøgelse, skal museet derfor opkræve moms af dette vederlag.

Hvis Kulturstyrelsen har bevilget bygherren et tilskud til delvis dækning af udgifterne til en undersøgelse, bliver tilskuddet af praktiske grunde udbetalt til det museum, der udfører undersøgelsen.

Museet skal anse tilskuddet som en a conto betaling fra bygherren for undersøgelsen.

Hvis vi forudsætter, at Kulturstyrelsen har godkendt et budget på 250.000 kr. inkl. moms (moms udgør 50.000 kr.), og bygherren har fået bevilget et tilskud på 40.000 kr. i forbindelse med undersøgelsen, skal museet beløbsmæssigt fakturere bygherren på følgende måde:

Undersøgelse                200.000 kr.
Moms                             50.000 kr.
Bevilget tilskud              40.000 kr.
Bygherrens betaling     210.000 kr.

I ovennævnte eksempel skal museet afregne 50.000 kr. i salgsmoms til SKAT af denne undersøgelse.

Ved beregningen af museets delvise momsfradragsprocent (”brøken”) skal museet huske, at det er de 200.000 kr., som skal indgå i beregningen, og ikke blot de 160.000 kr. Det giver museet en højere momsfradragsprocent og dermed retten til et større momsfradrag.

Museet har ret til fuldt momsfradrag af de udgifter, der direkte og udelukkende vedrører de momspligtige undersøgelser.

Ved mange arkæologiske undersøgelser skal bygherren imidlertid ikke betale for undersøgelserne, men udgifterne afholdes af kulturministeren, jf. museumslovens § 27, stk. 5.

Hvis et museum får bevilget et beløb fra Kulturstyrelsen til en sådan undersøgelse, vil det eventuelt fremgå af Kulturstyrelsens bevillingsbrev, at beløbet er inkl. moms. Selv om beløbet er anført som ”inkl. moms”, skal museet efter min vurdering ikke afregne salgsmoms til SKAT af dette beløb.

Museet vil efter min vurdering heller ikke have ret til momsfradrag af de udgifter, der direkte og udelukkende vedrører undersøgelserne omfattet af museumslovens § 27, stk. 5, medmindre museet opnår momspligtige indtægter i forbindelse med undersøgelserne, f.eks. momspligtige sponsorindtægter. I så fald bør museet have ret til delvist momsfradrag af udgifterne. De momspligtige sponsorindtægter kan f.eks. komme fra leverandører, som betaler museet for at få markedsført deres navne i forbindelse med undersøgelserne.

Der findes kun en meget sparsom momspraksis på ovennævnte område, og museet kan derfor overveje at anmode SKAT om et bindende svar for at få sikkerhed for, at museet håndterer momsen korrekt i forbindelse med disse undersøgelser.

Jeg ønsker jer alle en god sommer. 

Juni 2015: Momskompensation - reminder - fristen er 1. juli  

Jeg har tidligere beskrevet museers muligheder for at blive omfattet af ordningen for momskompensation.

For de museer, som er blevet godkendt af SKAT (efter ligningslovens § 8 A), er fristen for ansøgning om momskompensation for 2014 den 1. juli 2015. Ansøgningen skal være modtaget hos SKAT senest den 1. juli.

Ansøgningen om momskompensation skal sendes/mailes til SKAT via en særlig ansøgningsblanket, som kan findes på SKATs hjemmeside (Ansøgning om delvis momskompensation for fonde og foreninger godkendt i henhold til Ligningslovens §8A og §12 stk. 3)

Den skal være vedlagt en erklæring fra en registreret revisor eller en statsautoriseret revisor.

Da der er fastsat et loft over de samlede udbetalinger i henhold til ordningen for momskompensation (for 2014 er puljen på ca. 159 mio. kr.), kan det enkelte museum ikke selv beregne, hvor meget det får udbetalt i momskompensation for 2014. Det ansøgte beløb er således ikke lig med det udbetalte beløb, idet der sker en forholdsmæssig fordeling af puljen blandt ansøgerne. For 2013 fik ansøgerne eksempelvis udbetalt cirka 35 % af de ansøgte beløb. 

Juni 2015: Nyt igen igen i forhold til momskompensationsordningen 

Så får I lige en enkelt klumme mere om momskompensationsordningen, for der er endnu engang sket ændringer på området. 

Hvad betyder ændringerne så for de museer, som endnu ikke er godkendte efter ligningslovens § 8 A (se ”klumme 1”, nederst på denne side, vedrørende de tidligere kriterier for at blive godkendt efter ligningslovens § 8 A)?

Fra 2014 skal et museum opfylde følgende betingelser for at kunne blive godkendt efter ligningslovens § 8 A:

  • Antallet af gavegivere skal overstige 100 personer pr. år. Museet skal dermed som minimum have 101 gavegivere hvert år, hvis museet fortsat skal være omfattet af momskompensationsordningen
  • Den enkelte gavegiver skal i løbet af året samlet have ydet en gave på minimum 200 kr. til det pågældende museum

Museer, der er organiserede som foreninger, skal herudover (og der er ikke sket ændringer på dette område) have flere end 300 kontingentbetalende medlemmer for at blive godkendt.

Har ændringerne også indflydelse på de museer, som allerede er godkendte efter ligningslovens § 8 A?

Ja, det har de. For de museer, som allerede er godkendte, stilles der også krav om, at de har minimum 101 gavegivere årligt, og de enkelte gavegivere som minimum giver 200 kr. årligt. SKAT vil derfor tilbagekalde godkendelserne – med virkning fra den 1. januar 2015 - hvis de godkendte museer ikke inden den 1. oktober 2014 indsender dokumentation til SKAT for, at ovennævnte betingelser er opfyldt. Foreninger skal også inden den 1. oktober 2014 indsende dokumentation for, at de har minimum 300 kontingentbetalende medlemmer.

Reglerne er klart blevet skærpede, således at færre museer (og andre almennyttige og velgørende institutioner) fremover vil kunne blive godkendt efter ligningslovens § 8 A, og mange vil ikke kunne opretholde deres godkendelser. Det har også været målet med ændringerne.

Juni 2014: Ændringer i momskompensationsordningen 

I min sidste klumme (se herunder på siden) beskrev jeg den såkaldte momskompensationsordning, som hovedparten af ODM’s medlemmer kan blive omfattet af. Jeg fortalte her, at museer kunne blive kompenseret for (få refunderet) en del af den moms, som de ikke kunne få fradrag for (få refunderet) via deres momsangivelser. Nu er reglerne om momskompensation blevet lavet om, og hvad betyder det så for ODM’s medlemmer?

Museer skal fortsat være godkendt efter ligningslovens § 8 A, hvis de skal have ret til at blive omfattet af momskompensationsordningen. Disse regler har ikke ændret sig. Jeg henviser til min forrige klumme, hvor jeg beskriver, hvordan et museum bliver godkendt efter ligningslovens § 8 A.
Beregningsmetoden er derimod ændret, således at momskompensationen for et år nu beregnes som:

museets samlede udgifter til købsmoms
- museets momsfradrag via momsangivelserne
- museets godtgørelse af udgifter til moms i udlandet
= museets nettoudgifter til købsmoms
x
museets egenfinansieringsgrad (se hvordan den beregnes i min forrige klumme)
= det beløb, som museet kan søge om få kompensation for

Med de nye regler kan museet imidlertid ikke være sikker på at få det ansøgte beløb, da der også er indført et loft over de samlede udbetalinger fra momskompensationsordningen. For 2014 er loftet 156 mio. kr. Dette beløb skal fordeles proportionalt mellem de ansøgte beløb, hvis summen af de ansøgte beløb er større end 156 mio. kr. Jeg skriver ”hvis”, men det er så godt som sikkert, at  summen af de ansøgte beløb vil overstige loftet.
Det enkelte museum kan således ikke længere beregne det beløb, som museet er  berettiget til at få i momskompensation, da der er kommet et loft over de samlede udbetalinger fra ordningen. De nye regler er ændret med virkning fra 1. januar 2014, således at museers ansøgning om momskompensation for 2013 også er omfattet af de nye regler.

Husk at fristen for ansøgning om momskompensation for 2013 er den 1. juli 2014.

April 2014: Momskompensationsordningen - hvad går den ud på, og er der penge i den til jeres museum?  

Momskompensationsordningen gælder for fonde, foreninger og institutioner m.v., der er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3. Jeg vender senere tilbage til, hvordan man bliver godkendt.

For et godkendt museum betyder momskompensationsordningen, at museet kan blive kompenseret for (få refunderet) en del af den moms, som museet ikke kan få fradrag for (få refunderet) via sin momsangivelse. Der kan kun kompenseres for stigningen (differencen) i udgifterne til købsmoms i et givent kalenderår i forhold til basisåret 2004, og der kompenseres med en andel af denne stigning svarende til museets såkaldte egenfinansieringsgrad (se afsnittet nedenfor). Hvis museet ikke eksisterede i 2004 eller ikke var godkendt i dette år, fastsætter SKAT et sammenligningsgrundlag.

Egenfinansieringsgraden er museets privat indsamlede midler i forhold til museets samlede indtægter. Som privat indsamlede midler anses bl.a. medlemskontingenter, bidrag fra såvel private enkeltpersoner som private fonde, legater, stiftelser eller lignende og indtægter fra arv. Jo bedre et museum er til at skaffe sådanne indtægter, jo større bliver egenfinansieringsgraden, og jo større momskompensation kan museet opnå.

Lad mig give et eksempel, som forhåbentligt kan bidrage til at forstå denne lidt snørklede ordning:

  • Et godkendt museum har i 2004 haft udgifter til moms på 600.000 kr.
  • I 2012 har museet (før momsfradrag via museets momsangivelse) haft udgifter til moms på 1.100.000 kr.
  • I 2012 har museet fået et momsfradrag (fået refusion) på 300.000 kr. af ovennævnte 1.100.000 kr. via museets momsangivelse Stigningen i udgifter til købsmoms fra 2004 til 2012 udgør hermed 200.000 kr.
  • Museets egenfinansieringsgrad for 2012 er 30 % Museets ret til momskompensation udgør for 2012 dermed 60.000 kr.

Men hvordan bliver et museum så godkendt efter ligningslovens § 8 A og 12, stk. 3? Hvilke krav skal museet opfylde for at opnå momskompensation?

Museet skal være til gavn for en kreds af personer, der ikke geografisk eller på anden måde er begrænset til et befolkningsunderlag på under 40.000 (hvilket intet har med besøgstallet at gøre). Antallet af gavegivere skal gennemsnitligt udgøre minimum 100 hvert år målt over en 3 årig periode (og et gavebeløb på 1 kr. fra hver gavegiver er tilstrækkeligt), og hvis museet er en forening, kræves der yderligere, at antallet af kontingentbetalende medlemmer overstiger 300.

Hvis museet kan opfylde disse kriterier, kan det ansøge SKAT om at blive godkendt efter ligningslovens § 8A eller § 12, stk. 3. Imødekommer SKAT ansøgningen, er museet omfattet af retten til momskompensation og kan søge SKAT om at få udbetalt det beregnede kompensationsbeløb. Det skal ske på en særlig blanket, og ansøgningsfristen er den 1. juli efter udløbet af det kalenderår, som museet søger kompensationen for. Det vil sige, at fristen for ansøgning om momskompensation for 2013, er den 1. juli 2014.

Hvis museet skal opnå momskompensation for 2013, kræver det, at museet er blevet godkendt af SKAT inden den 1. oktober 2013.

Jeg indrømmer, at ordningen kan lyde noget bøvlet at komme i gang med, men det er slet ikke så slemt, og for flere museer kan der være en betydelig økonomisk gevinst ved at anvende den.

Om Elsebeth Hjortshøj Rasmussen

Elsebeth har arbejdet med moms og afgifter som sit specialeområde i 35 år - hos SKAT, revisions- og rådgivningsfirmaer og i de senere år som advokat. 
 

Hejm Advokater

Kontakt Elsebeth Hjortshøj Rasmussen

Har du spørgsmål til klummen, er du velkommen til at kontakte Elsebeth Hjortshøj Rasmussen:

Mobil: 6144 0700
Mail: ehr@hejm.dk