Dato:
07/11/2018 - 31/01/2019
Sted:
Sjælland, Fyn, Jylland og Bornholm

De primære formål med træningen er, at:

  • Gøre dig i stand til at anvende SARA som et effektivt redskab til at registrere og administrere samlinger på jeres museum.
  • Sikre god og ensartet registreringspraksis, så data efterfølgende kan anvendes i museernes arbejde.

Efter kurset er du i stand til at registrere hensigtsmæssigt og effektivt i det nye system og du får udleveret din personlige adgangsnøgle til SARA. 

Dette er det grundlæggende registreringskursus i SARA for museumsansatte. Efterhånden som SARA udvikles forventes det, at der udbydes kortere tillægskurser i konkrete funktioner, f.eks. GIS, konservering, danefæbehandling m.m. Information herom gives af SLKS, når det bliver relevant.

Der er plads til ca. 600 deltagere på kurserne. Det prioriteres, at alle ”Regin-brugende" museer (fortrinsvis statslige og statsanerkendte) har haft mulighed for at få medarbejdere på kursus, før SARA frigives: 

  • Der kan være behov for at flytte deltagere, hvis en institution tilmelder flere deltagere på samme kursus.
  • Ved overtegnede kurser fordeles pladserne ud fra museets geografiske placering i forhold til kursussted.
  • Ved overskridelse af det samlede antal pladser, kan det være nødvendigt at afmelde pladser.

Dato, tid og sted
Kurset varer to dage. Du vælger dato og sted i tilmeldingsformularen.
Dag 1, kl. 10:00-16:30
Dag 2, kl. 9:00-16:00

Deltagelse på de 40 kurser rundt omkring i Danmark er gratis.

Mulighed for internt kursus på museet
Hvis du/I vil introducere SARA for en større gruppe af medarbejdere, er det fra februar 2019 muligt at booke og afholde SARA kurset internt på dit museum. Museet skal dog selv finansiere udgifterne (underviser, udstyr, lokale/forplejning) hertil. Kontakt uddannelsesafdelingen hos ODM på 49 14 39 66 for nærmere information.

SARA rollefordeling
Slots- og Kulturstyrelsen er ansvarlig for det samlede SARA projekt, Axiell ALM står for udvikling af systemet, mens ODM's Efteruddannelse varetager træning i det nye registreringssystem, 
Målgruppe:
Dig, der arbejder med registrering af museets genstande. Der er plads til 16 deltagere pr. kursus.
Underviser:
Undervisningen varetages af et særligt sammensat SARA underviserteam, der har praktisk erfaring med registrering på museum og de systemer, der anvendes i dag.
Tilmeldingsfrist:
17/01/2019
Pris:

Kurset er GRATIS og inkluderer kaffe/te og frokost i løbet af dagen. Deltagere skal selv sørge for transport samt eventuel overnatning.

Citater