Dato: 
8. november 2012 - 10:00 - 10. november 2012 - 10:00
Sted: 
Kolding

Se oplæg og billeder fra mødet


Til alle tilmeldte vil der, når de kommer til Hotel Comwell Kolding, ligge et navneskilt mm., men ikke hele programmet og deltagerlisten, da ODM gerne vil opfordre til selv at printe (eller spare på papiret!). Programmet findes i hele sin udstrækning her på ODMs hjemmeside. Der gør også - som noget nyt - en ”læs let udgave” med et oversigtligt program, inddelt i hele timer, og for alle de faglige grupper - se/print HER.

Se deltagerliste med alle deltagere 

Se deltagerliste til Netværksmiddagen fredag kl. 18.00

Endeligt program og deltagerlister er nu lag her på hjemmesiden og fredag vil der blive sendt mail til alle tilmeldte med praktiske oplysninger.

NB! Der er ikke flere ledige værelser!

Kulturhistorisk, naturhistorisk - og som noget nyt – det kunstfaglige orienteringsmøde 2012 – vil i år blive afholdt som et fælles møde, men med individuelle fagligt orienterede sessioner foruden fælles plenumsessioner undervejs.

Mødet afholdes i år også for kollegaer fra den kunsthistoriske kreds. Det gøres på baggrund af sidste års succes, hvor de naturhistoriske medarbejdere og museer var med for første gang. Det helt overordnede med samlingen af årsmøder er et ønske om at sikre yderligere netværk, faglig sparring og fælles referencer på tværs af hele den danske museumsverden, samtidig med at man i egen kreds stadig vil have mulighed for at debattere påtrængende og væsentlige faglige forhold. Så i år en særlig velkomst til kunstmuseernes medarbejdere!

En anden ændring er at mødet er placeret i Kolding. Vi har valgt at søge andre steder hen i landet, ikke mindst af hensyn til at sikre mødets samlede økonomi samt muligheden for stadig, og nu efter mere end 40 år, at kunne tilbyde et vellykket museumsfagligt møde med et væsentligt og vedkommende indhold. Arrangørgruppen er opmærksom på at sikre alt det gode fra den lange række af (kulturhistoriske) møder, men samtidig også medvirke til at give plads til fornyelse og tværgående overordnede temaer. Derfor har vi i år også valgt at ændre i længden af mødet, således at mødet nu er et to dages fagligt effektivt seminar, fra torsdag d. 08.11.12 kl. 10.30 og til fredag d. 09.11.12 kl. 17.00, men med en med en mulighed for at forlænge mødet med en netværksmiddag og en fest fredag aften (og evt. overnatning til lørdag). På den måde søger vi at sikre, at vi udnytter den afsatte tid effektivt, men samtidig fastholder muligheden for yderligere at udbygge netværket.

Programmet vil dog følge traditionen med torsdag d. 08.11 kl. 10.30 at starte med en fælles temasession. Efter en kort status for ODM's aktuelle arbejde vil der være debat mellem indbudte relevante politiske aktører om den aktuelle revision af museumsloven, der vil få stor betydning for fremtidens rammebetingelser for museumsdriften i Danmark. Efter frokost påbegyndes de faglige temasessioner, der vil få Comwell Kolding til at summe af liv og faglige debatter i faggrupperne: forhistorisk arkæologi, middelalder-arkæologi, nyere tids kulturhistorie, konserveringsgruppen, udstillingsgruppen, naturhistoriske gruppe og, som noget nyt, den kunstfaglige gruppe. Om aftenen er der fest og derefter, fra morgenstunden fredag, fortsætter de faglige temaer til kl. 17. Ved ekstra tilmelding vil man herefter kunne tilmelde sig endnu en hyggelig netværksmiddag.

Tilmelding til orienteringsmødet finder sted her på ODM's hjemmeside fra den 26.09.12. Det detaljerede program vil være klar på ODM's hjemmeside medio oktober. Vi forventer op mod 400 deltagere fra landets museer til begivenheden.

Tilmeldingsfrist: 
19. oktober 2012 - 12:00
Pris: 

Din pris afhænger af dine valg af indkvartering. Alle indkvarteringspriser er inkl. fuld forplejning for hele mødet inkl. drikkevarer. Til indkvarteringprisen lægges et mødegebyr på 600 kr. for medlemmer og studerende, hvis der ikke er medlemskab af ODM lægges yderligere 1.500 kr.

Citater