ODM-bestyrelsesmedlem bliver hofchef

Nivaagaards Malerisamlings museumsdirektør Michael Bjørn Nellemann tilknyttes pr. 1. maj som hofchef for H.K.H. Prinsgemalens Hof. Der er tale om en deltidsstilling, og Nellemann fortsætter både som museumsdirektør og i ODM’s bestyrelse, hvor han har været medlem siden 2012.

Fra 2000-2011 var han kultur- og presseråd ved den danske ambassade og Danmarkshuset i Paris. Her håndterede han jævnligt Kongehusets besøg på museer og kulturinstitutioner i Frankrig.

I en pressemeddelelse fra Nivaagaard Malerisamling i dag siger han: ”Med tanke på Prinsgemalens store interesse for kunst og museer ser jeg frem til at tage del i Prinsgemalens mange gøremål inden for kulturlivet”. 

 

 

Publiceret:
26/03/2015