Pakning af museumsgenstande, EKSTRA kursus

Share/Save
Dato:
25/09/2017
Sted:
Vartov, Farvergade 27D, København
Når museumsgenstande skal transporteres fra A til B skal de beskyttes, så de ikke lider overlast. Derfor er viden om den korrekte pakning, og valg af de bedste materialer, med til at forebygge skader på museumsgenstandene.
 
Det optimale valg sikres bedst, når museet har faste procedurer. Dette indebærer også, at der skal indrettes gode arbejdspladser for medarbejderne, der tilgodeser museumsgenstandene og der indarbejdes en politik for pakning på det strategiske niveau. 
 
Kurset tilrettelægges med masser af praktiske øvelser, hvor håndteringen af museumsgenstandene bliver en integreret del.
 
Kurset indeholder også en gennemgang af de vigtigste elementer i materialelære for genstande og pakkematerialer. 
 
Dit udbytte af kurset
  • Du får overblik over den gode procedure, når du skal pakke
  • Du lærer om de forskellige pakkematerialer
  • Du får indsigt i de forskellige materialetyper i vores museumsgenstande
  • Du får indsigt at vælge de rigtige pakkemateriale til de forskellige museumsgenstande
  • Du lærer at pakke så det fylder så lidt som muligt og med så få materialer som muligt
  • Du lærer at pakke til både magasinering og transport
Kursets hovedtemaer
  • Hvordan kan en politik og procedure for pakning se ud?
  • Lær om de forskellige pakkematerialer
  • Materialelære i museumsgenstande
  • Lær hvordan den enkelte museumsgenstand skal pakkes og hvordan flere genstande pakkes sammen
  • Pakning til magasinering
  • Pakning til transport
  • Lær at pakke så tæt som muligt med mindst muligt materiale
Om underviser
Tanja Probst-Degendroth er kulturhistorisk konservator med fokus på præventiv konservering, herunder risikovurdering. Hendes interesse ligger i kombinationen af den teoretiske viden i forhold til, hvordan man praktisk bedst løser opgaven med at bevare genstande. Tanja har erfaring med klargøring af genstande til udstilling og udstillingspleje, flytning af magasiner og større samlinger, genstandsvurderinger samt løbende overvågning af samlinger.
 
Start- og sluttider
25.09.2017, kl. 10.00-16.30.

 

Målgruppe:
Kurset for dig, der håndterer museumsgenstande - uanset om det sker på magasiner, i udstillinger eller i forbindelse med modtagelse eller udlån af genstande.
Underviser:
Tanja Probst-Dedenroth
Tilmeldingsfrist:
18/09/2017
Pris:

DKK 1.250 inkl. frokost (ODM-medlem)
DKK 1.450 inkl. frokost (ikke-medlemmer)

 

Citater

"Meget god blanding af teori og praksis lagt godt til rette for spørgsmål og lav tærskel for spørgsmål. Kundskabsrig underviser. Tusind tak for et inspirerende og lærerigt kursus."

"Entusiastisk underviser med enorm viden og parathed til spørgsmål uden for pensum.”