REGIONALE MØDER OM FREMTIDENS STATSLIGE TILSKUDSSTRUKTUR

Share/Save
Dato:
24/10/2017
,
Dato:
25/10/2017
,
Dato:
27/10/2017
,
Dato:
30/10/2017
+ flere moduler
Sted:
Region Midtjylland // Region Syddanmark // Region Kbh./Sjælland // Region Nordjylland.

Tilskudsstrukturen for de statslige og statsanerkendte museer er til debat. Kulturminister Mette Bock (LA) har således nedsat to såkaldte visionsgrupper, hvis opgave er inden d. 1. december at aflevere ideer og forslag til en ny støttestruktur. Senere, d. 25. januar 2018, vil ministeren så møde den danske museumsverden og fremlægge de fremkomne forslag og videre konklusioner. I perioden frem til mødet i januar, har ministeren bedt museumsverdenen komme med ideer til fremtidens støttestruktur. Det er ikke nogen nem opgave ministeren har sat sig for. Læs evt. mere om den igangsatte proces i ODM’s nyhedsbrev.

I ODM er der behov for at samle medlemmerne til en åben og engageret samtale om fremtidens statslige museumstilskudssystem. ODM’s bestyrelse har derfor valgt at lave et oplæg, se vedhæftede, som hermed sættes til debat blandt medlemmerne – og som er tænkt til at fungere som udgangspunkt for samtalen mellem ODM’s medlemmer.

Deltag i ét af de 4 regionale gå hjem-møder. Møderne afholdes fra kl. 13.00 til kl. 16.00 – med en indlagt pause hvor der serveres kaffe/te med brød. Vi regner med maksimalt 30 – 35 deltagere (i det vi gerne vil invitere en til to personer fra hvert museum). I møderne vil repræsentanter for ODM’s bestyrelse være til stede til at facilitere processen – og til at samle gode ideer op til det videre forløb.

Møderne afholdes: 

  • Region Midtjylland, tirsdag d. 24. oktober kl. 13-16. Regionshuset i Viborg. Mødelokale B 1, Skottenborg 26, 8800 Viborg.
  • Region Syddanmark, onsdag d. 25. oktober kl. 13–16. Xeneriet, Spinderigade 11G, 7100 Vejle. 
  • Region Kbh. Sjælland, fredag d. 27. oktober kl. 13-16. ROMU, Sankt Ols Stræde 3, 4000 Roskilde.
  • Region Nordjylland, mandag d. 30. oktober kl. 13-16. Lindholm Høje Museet. Mødelokale: Portlandssalen.

Af hensyn til det praktiske bedes man tilmelde sig via ODM her på hjemmesiden.

 

Målgruppe:
Vi inviterer en til to personer fra hvert museum, og det kræver, at museet har medlemskab af ODM.
Tilmeldingsfrist:
16/10/2017
Pris:

Gratis arrangement for medlemmer af ODM.

 

 

Tilmeldingsfristen til de regionale møder var 16. oktober. Nåede du ikke at tilmelde dig, kan du kontakte Caroline Kirkegaard på mail: ck@dkmuseer.dk for at høre, om der stadig er ledige pladser. 

Citater