ODM har også i tidligere nyhedsbreve omtalt den helt igennem urimelige sag vedr. museer og andre attraktioners tilbagebetaling af endog meget store beløb til Arbejdsmarkedets Feriefond. Nu synes sagen at trække yderligere ud, jfr. DR Regionalen på Sjælland: ”Bekymrede museer må vente yderligere på hjælp til millionregning”. I ODM undrer vi os over forløbet, der absolut ikke lever op til de ønsker, som museerne blev stillet i udsigt omkring påske af beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). Det er en ganske uholdbar situation for de ramte museer, der går i usikkerhed om en gældspost, som de på ingen måde havde regnet med skulle indfris. Nu er der både involveret EU-ret med formodning om uretmæssig statsstøtte (!) – og en generel mistænkeliggørelse af museerne som økonomisk uansvarlige. Det er på høje tid at få skabt afklaring, hvilket er et ønske på et kommende møde med kulturminister Mette Bock (LA) om godt 14 dage. 

Share/Save

Læs også om sagen i tidligere nyhedsbreve

31. maj

16. maj

5. maj

19. april

6. april