Diplomuddannelse i ledelse for museumsansatte
Afholdelsesdato: 2011-12
Afholdelsessted: ODMs lokaler i Vartov
Det kræver professionaliserede lederegenskaber at drive en kulturarvsinstitution. Tag din kompetencegivende lederuddannelse med en museal profil – og styrk samtidig dit ledernetværk.
I samarbejde med Center for Erhvervsrettede Uddannelser Lolland Falster; CELF udbyder vi en kompetencegivende uddannelse på diplomniveau inden for rammerne af diplomuddannelsen i Leisure Management. Uddannelsen indeholder en række almene ledelsesmoduler og discipliner samt et særligt museumsrettet modul.
Uddannelsen understøtter dig i udviklingen af en række af de grundlæggende kvaliteter og kompetencer, der kræves for at være en god leder. Gennem de enkelte moduler lærer du ved hjælp af udvalgte teorier at kunne analysere og finde nye handlemuligheder i.f.t. de problemstillinger, der er centrale for dine opgaver og roller. Uddannelsen understøtter udviklingen af såvel et ledelsesfagligt som et personligt forankret lederskab.
Uddannelsen varer to år – der er fremmødeundervisning 3 – 4 gange pr. semester (torsdag-fredag) i ODMs lokaler i Vartov, København; arbejde og opgaveløsning alene og i grupper via e-læringsplatform samt en række seminarer med danske og internationale fagpersoner. Der vil være en del forberedelse i form af litteraturlæsning og opgaveskrivning, svarende til tilsvarende diplomuddannelser.
Samtlige moduler - på nær museumslovgivning - afsluttes med eksamen, oftest på baggrund af en mindre skriftlig opgave; uddannelsen afsluttes med større skriftligt afgangsprojekt.
Følgende moduler indgår:
- Introduktion til uddannelsen, museumsbegrebet, oplevelsesøkonomien og samfundsvidenskabelig metode
- Organisation og ledelse – strategi, struktur, kultur og ledelse m.v.
- Erhvervsøkonomi og økonomistyring – budget, regnskab, investering og moms
- Afsætningsøkonomi – markedsføring, markedsanalyse, segmentering og målgrupper
- Museumslovgivning, ICOMs etiske regelsæt
- Det personlige lederskab – om lederrollen og dens fundament, herunder filosofi og ledelse
- Museumsoplevelsen – udvikling, design og realisering af oplevelser i museets regi
Udannelsen i Museumsledelse giver formelt ret til titlen Diplom i Leisure Management.
Du kan downloade studieordningen her.
Der er endnu ikke sat datoer på undervisningsforløbet 2011-12, men du kan få et indtryk af uddannelsens indhold ved at se programmet for forløbet 2010-11 her.
Pris: Kr. 48.000,- betalt semestervis over 2 år
Tilmeldingsfrist: 1. november 2010