Forskning på museer - hvordan?

Afholdelsesdato: 14.-15. maj 2012
Afholdelsessted: Vartov

NB! Kurset er fuldtegnet. Send en mail til Sofie Paisley - sp@dkmuseer.dk - hvis du gerne vil på venteliste eller er interesseret i en afholdelse til efteråret.

 

Kursets indhold:

Hvordan får du som inspektør plads til forskning i din dagligdag på museet? Hvilke former for museumsopgaver opfatter dine museumskollegaer på andre museer som forskning? Er der forskellige forskningsbegreber, forskningsmåder og praksisser? Hvordan skaber du forskningssamarbejder? Hvor kan du søge midler til dine forskningsideer?

På dette kursus får du bl.a. svar på disse spørgsmål. På kurset vil du blive indført i OECD’s og  det danske kulturministeriums forskningsbegreber, typer af forskningssamarbejder og forskningspartnerskaber, tidsskriftspublicering og den bibliometriske indikator for tidsskrifter og forlag, open access, forskellige modeller for finansiering af ph.d.-projekter, forskningsmidler/puljer i de forskellige ministerier og i EU. Endelig vil du få mulighed for at udforme et udkast til din egen forskningsstrategi, som du vil kunne tage med dig hjem til museet. Kurset vil bestå af en vekselvirkning mellem informative og inspirende oplæg af kursets undervisere og indbudte specialister, praktiske øvelser og udvalgte eksempler på forskningssamarbejder- og organisering.

Forberedelse:  

1 måned modtager du artiklen ”Collections for research” af Suzanne Keene fra bogen Fragments of the world. Uses of Museum Collections. Elsevier 2005, som du bedes læse som forberedelse til kurset. Ligeledes 1 måned før kursusstart, skal du fremsende 1 sides overvejelser over dine egne ønsker om forskning og dine og museets potentialer for forskning, personalemæssigt og organisatorisk.

Målgruppe: Museumsinspektører og andre museumsansatte med interesse for forskning

Undervisere: Lektor Vinnie Nørskov og lektor Ane Hejlskov Larsen, Center for museologi, Aarhus Universitet.

Pris: Kr. 2.500,- inkl. frokost

Tilmeldingsfrist:  Kurset er fuldtegnet. Send en mail til Sofie Paisley - sp@dkmuseer.dk - hvis du gerne vil på venteliste eller er interesseret i en afholdelse til efteråret. 


 Til top

Produceret af Adapt A/S