Lys på museet - efter glødepæren
Afholdelsesdato: 1. november 2010
Afholdelsessted: Festsalen på Charlottenborg, Kgs Nytorv 1, 1050 København K
Lyset er et af de afgørende elementer i en god museumsudstilling. Med brug af lys kan den rette stemning skabes, den besøgendes opmærksomhed styres, farver og detaljer fremhæves.
Men i 2009 blev produktionen af matte glødepærer forbudt – og over de næste tre år vil de klare glødepærer også blive udfaset. Hvad indebærer det af begrænsninger og muligheder? Hvilken vej går udviklingen – og hvad skal der investeres i?
Konservatorskolen og Organisationen Danske Museer arrangerer en temadag for den danske museumsverden mandag d. 1. november, hvor der stilles skarpt på lyset efter glødepæren.
Temadagen vil bestå af fire oplæg fra forskellige vinkler med efterfølgende diskussion mellem oplægsholderne.
· Peter Plesner, director for Brother, Brother and Son, der gennem 25 år har produceret lys for kulturinstitutioner.
· Lars Kjærulf Møller, direktør for Bornholms kunstmuseum, der arbejder på at skabe et underjordisk museum for lys.
· Bent Eshøj, Konservatorskolen, der vil præsentere muligheder og begrænsninger i forskellige løsninger ud fra et bevaringsperspektiv
· Poul Michael Petersen, Fotonik, DTU, der bl.a. forsker i LED systemer.
Tid: Mandag d. 1. November kl. 11.00-16.00
Sted: Festsalen på Charlottenborg, Kgs. Nytorv 1,1050 København K (Bemærk at arrangementet er flyttet fra Konservatorskolen pga meget stor interesse for at deltagelse).
Målgruppe: Formidlere, forvaltere, konservatorer
Pris: Kr. 700,- inkl. frokost
Tilmeldingsfrist: 1. Oktober 2010