Social Inclusion - FULDTEGNET
Afholdelsesdato: 11.-12. november og 24.-26. november 2010, samt 6.-7. januar 2011
Afholdelsessted: Vartov, Manchester Museum og British Museum
"Kultur for alle" hedder det strategiske udspil fra Kulturministeriet. Men hvordan når museet ud til alle? Hvordan gør man brugerinddragelse til et dynamisk element i museets strategiske tænkning - og undgår at det bliver en ekstra forpligtelse, der lægges oven på andre? Hvad er mulighederne? Hvad er faldgruberne? Hvordan kommer man i gang?
I England har man i flere år haft social inklusion højt på dagsordenen. Det gælder navnlig museer, hvis brugere primært er lokalt rekrutteret, men også store London-museer, der primært lever af turiststrømmene.
På kursets første modul vil museumsmedarbejdere fra henholdsvis Manchester Museum og British Museum fortælle om teori og praksis i arbejdet med Social Inclusion på deres - og andre - britiske museer og indkredse muligheder og faldgrubber for arbejdet med social inklusion i Danmark. På kursets andet modul kommer du på besøg på de to museer, hvor du kan se deres arbejde i praksis og snakke med deltagerne i det. På kursets tredje modul vil de britiske museumsmedarbejdere, der til daglig arbejder med social inklusion, styre workshops, hvor du har mulighed for at udvikle et eller flere projekter, der passer til dit museum.
På kurset vil du få viden om:
- ideen og teorien bag social inklusion i den britiske museumsverden
- de konkrete projekttyper, de engelske museer arbejder med
- problemer og muligheder i arbejdet med social inklusion
Du vil få værktøjer til at:
- kortlægge og udvælge målgrupper i dit eget museums omgivelser
- planlægge, gennemføre og følge op på konkrete projekter
- integrere social inklusion i dit museums strategi og organisation
Datoer for moduler
Første modul med indtroduktion til begrebet "social inclusion" og forskellige værktøjer finder sted i Vartov 11.-12. november. Andet modul bestående af studietur til Manchester og London finder sted 24.-26. november. Og tredje modul bestående af workshop med egne projekter finder sted i Vartov 6.-7. januar 2011.
Målgruppe: Ledere og formidlere
Undervisere: Laura Philips Community Partnerships Manager, og Dr Emma Poulter, Talking Objects Manager, Department of Learning and Audiences, British Museum. Gurdeep Thiara, Outreach Officer, og Tim Manley, Head of Marketing and Audience Development, Manchester Museum.
Pris: Kr. 3.000,- . Prisen omfatter dagforplejning på de to moduler i Vartov, men hverken aftensmad eller overnatning her. Derudover omfatter prisen flybillet fra København til England og transport mellem Manchester og London, hotelovernatning i Manchester og London, samt dagforplejning under kursusophold på de to museer. Prisen omfatter ikke transport til og fra Kastrup lufthavn, aftensmåltider i England, lufthavnsmåltider o.lign. Hvis du ønsker at flyve fra en anden lufthavn end Kastrup eller at forlænge dit ophold i England, bedes du meddele dette ved tilmelding.
Tilmeldingsfrist: 10. september 2010 - FULDTEGNET