Dato:
20/02/2019 - 10:00 - 16:00
Sted:
Kvindemuseet i Danmark, Domkirkepladsen 5, 8000 Aarhus C.

Nyere tids Netværk årsmøde 20. februar på Kvindemuseet i Aarhus.

I år sætter vi fokus på museernes brug af digitale installationer i udstillingerne. I gennem de seneste 10-15 år er det flere gange blevet hævdet at IT i form af spil, interaktive installationer, infoskærme mv. er tidens løsning på moderne formidling. Vi bliver ofte mødt med kravet om mere IT i udstillingerne og der er masser af IT-virksomheder, der gerne vil sælge os deres produkter, men foretager de en seriøs evaluering af deres egne produkter, det være sig interaktive skærme, spil eller andet godt? Mange museer har gjort sig deres egne erfaringer – gode som dårlige. Og vi mener, at det kunne være godt med en erfaringsudveksling os museumsfolk imellem om, hvad vi oplever der virker og hvad der ikke virker. I år har vi oplæg fra forskere, der arbejder med publikumsoplevelse og brug af IT løsninger og fra museumsfolk der vil dele ud af deres erfaringer

Program
 
Kl. 10.00: Ankomst. Kaffe/te og frugt
 
Kl. 10.20: Velkomst og til tema
 
Kl. 10.30: Signe Lykke Littrup, Ph.D. stipendiat på det nationale forskningsprojekt "Vores Museum": Det er ikke hyggeligt. Men det er informativt. På baggrund af hendes snart færdige Ph.D. fortæller Signe om hvordan teknologier i udstillingsdesign spiller med i gæsternes oplevelser. Formidlingselementer introduceres ofte som redskaber til at kommunikere indhold og vise noget på nye og spændende måder. Hvilket som regel også indfries. Men samtidig sker der en hel masse andet.

Kl. 11.30: Anne Sofie Vemmelund Christensen: Vi bruger audioguides! To års erfaringer fra Tirpitz. I Tirpitz læser man ikke - man lytter. Museumsinspektør Anne Sofie Vemmelund Christensen fortæller i dette oplæg om den audioguide, som alle gæster bliver udstyret med ved ankomsten.

11.50: Opsamling og diskussion

Kl. 12.15: Frokost

Kl. 13.15: Mette Kanstrup MMEX: At skabe den bedste formidling” – valg og fravalg af digitale løsninger

Kl. 14.15: Kitt Boding og Martin Djupdrætt, Den Gamle By: Digitale installationer i udstillinger - fra koncept til intern organisering. Overinspektør Martin Brandt Djupdræt og museumsinspektør Kitt Boding-Jensen, begge Den Gamle By vil med afsæt i cases fortælle om, hvordan Den Gamle By har optimeret arbejdet med digitale installationer fra koncept til intern organisering og planlægning.

KL. 15.15: Kaffepause med lidt sødt

Kl. 15.30: Fælles diskussion og opsamling

Kl. 15.45: valg af nye koordinatorer, forslag til næste års emne og farvel for denne gang

 

Praktiske oplysninger:

Sådan kommer du til Kvindemuseet:
Med tog: Tag Letbanen og stå af på Skolebakken eller bus 1A, 2A, 3A eller 4A og stå af i Busgaden. 5 min gang til museet.

I bil: Vælg nærmeste parkeringshus: Magasin, DOKK1 eller EuroPark Åboulevarden. https://www.parkeringsinfo.dk/parkering-aarhus/parkeringshus-i-aarhus.asp

Pris: 300 kr. Tilmelding på: ODM’s hjemmeside senest d. 13. februar 2019

Noter venligst ved tilmeldingen, hvis du er veganer, ikke spiser gris eller har andre hensyn.

 

 

Tilmeldingsfrist:
13/02/2019

Citater