Dato:
24/01/2022
Sted:
Vartov, Farvergade 27 D, København

De gode fortællinger hører til blandt museernes allerstørste attraktioner - og det vrimler med dem! Men hvordan finder vi frem til de bedste, og hvordan omformer vi dem til rundvisninger, der sætter et aftryk i gæsterne?
Kurset tager afsæt i Nationalmuseets nyeste erfaringer med rundvisningerne ”Meet the danes”, ”Mød vikingerne”, ”Survive” og børnerundvisningen ”Fortællinger fra graven”.

Underviserne går tæt på deres rundvisningspraksis og fortæller om, hvordan de udvælger, udfordrer og udfolder fortællingerne i deres rundvisninger. Og de diskuterer potentialet for rundvisninger, der bevæger sig i grænselandet mellem fakta og fiktion.

Kursets primære formål er at stille skarpt på rundvisningens formidlingspotentialer. Og inspirere til at udvikle rundvisninger, der bruger både dramaturgi, fiktion og storytelling som virkemidler.

På kurset får du indblik i:

  • De teoretiske begreber underviserne bruger, når de arbejder med deres rundvisningspraksis
  • Overvejelser omkring brug af fiktion
  • Arbejdet med at rekruttere og oplære rundvisere, der kan gå lige i hjertet på publikum
  • Hvordan du selv kan arbejde med rundvisninger, der er teoretisk funderet.

Målgruppe:
Kurset henvender sig primært til museumsansatte, der arbejder med at udvikle/og eller udføre rundvisninger, samt kulturformidlere bredt, der arbejder med mundtlig formidling i form af guidede ture/rundvisninger. Der er plads til 12 deltagere.

Undervisere:
Andreas Tolstrup er cand. mag. i historie og har tidligere arbejdet med teambuilding og spil. I dag er han ansat som oplevelses -og læringsdesigner på Nationalmuseet, hvor han primært arbejder med oplevelser, læring og leg i relation til Danmarks og middelhavslandenes oldtid.

Johanne Steenstrup er cand. scient. i antropologi og har mange års erfaring med kulturformidling på de kongelige slotte. Hun er i dag ansat som museumsinspektør på Nationalmuseet, hvor hun er ansvarlig for rundvisningsprogrammet og primært arbejder med udvikling af mundtlige formidlingsprodukter, samt rekruttering og oplæring.

Målgruppe:
Museumsansatte, der arbejder med at udvikle/og eller udføre rundvisninger, samt kulturformidlere bredt, der arbejder med mundtlig formidling i form af guidede ture/rundvisninger
Underviser:
Andreas Tolstrup og Johanne Steenstrup
Tilmeldingsfrist:
22/12/2021
Pris:

DKK 1.600 inkl. frokost (ODM-medlem)
DKK 2.000 inkl. frokost (ikke-medlemmer)

 

Der gives 10% rabat ved tilmelding af mindst to ansatte fra samme museum/institution.

Citater

Meget dejligt med praksisnære metoder. Spændende med nye veje i omvisningen/formidlingsformater.

Engagerede og empatiske undervisere. Meningsfuld museumstur. Brugbare øvelser der giver håndgribelige metoder og skærer ind til kernen.