Dato:
05/02/2020
Sted:
Trapholt, Æblehaven 23, DK-6000 Kolding

Hvordan får man museets besøgende til at føle sig velkomne? Hvordan håndterer man krævende kunder? Hvordan udnytter man sine egne kompetencer til at være institutionens ansigt udadtil?

Kurset vil hjælpe frontpersonalet til at blive endnu bedre til at håndtere de mange forskellige typer kunder og situationer i museets eller bibliotekets hverdag. 

Kurset vil give bevidsthed om kundebetjening og kropssprog, kundetyper og konstruktiv adfærd, udnyttelse af rummet; samt redskaber og teknikker til at identificere egne kompetencer og talenter og til at udvikle dem yderligere.

På kurset får du viden om:

  • Adfærd og integritet
  • Kropssprog, stemme og image
  • Rummets betydning og muligheder
  • Modeller og værktøjer til implementering 
  • Venlig og konstruktiv indsats – genkendelse af signaler
  • Effektiv kommunikation – klar og struktureret formidling
  • Personlig fremtræden
  • Hurtig indsats i formidling – klar besked
Underviser
Birgitte Raaberg er skuespiller og arbejder desuden som coach og kommunikationsrådgiver.

Materiale
Som kursist modtager du et gratis eksemplar af Berrit Kvornings bog "Bliv set, hørt, husket". Bogen er en praktisk brugsbog - en slags kogebog for talere, der understøtter kursets pointer.
 
Start- og sluttider
2. februar 2020 kl. 10.00-17.00
 
 

 

 

Målgruppe:
Frontpersonale
Underviser:
Birgitte Raaberg, Skuespiller og coach
Tilmeldingsfrist:
10/01/2020
Pris:

DKK 1.550 inkl. frokost (ODM-medlem)
DKK 1.750 inkl. frokost (ikke-medlemmer)

Der gives 10% rabat ved tilmelding af mindst to ansatte fra samme museum/institution.

Citater

Det var et super godt kursus med en meget engageret underviser – mange fine tips! Brugbart på alle måder.

Jeg synes, at hele kurset har været fantastisk og meget inspirerende!