Dato:
18/11/2019
Sted:
Vartov, Farvergade 27 D, København
Dette kursus henvender sig til dig, der håndterer museumsgenstande i det daglige arbejde på museet eller arkivet. Du vil få en generel introduktion til genstandshåndtering ved magasinering og udstilling. 
 
Kursets hovedtemaer
  • Basismaterialelære: Hvad består vores genstande af, og hvorfor er det vigtigt?
  • Krav til omgivelserne og krav til medarbejderen: Hvordan passer vi bedst på vores genstande?
  • Hvordan håndtere vi forskellige typer af genstande og hvorfor?
  • Valg af pakkematerier og metoder.

Dagens emner bliver gennemgået teoretisk, men også praktisk. Vi vil røre og føle rigtig meget, og så skal vi have afprøvet en masse forskellige pakkemetoder og materialer. Vi vil nå igennem de fleste materialegrupper, dog med hovedfokus på de genstandsgrupper vi typisk møder på et kulturhistorisk museum.

 
Du opnår
  • Grundforståelse for, hvorfor det er noget særligt at håndtere museumsgenstande
  • Basisviden om de krav, der stilles til dine omgivelser og dig som medarbejder
  • Viden om, hvilken betydning valg af pakkemateriale for genstandene har
  • Viden om, hvordan vi pakker genstande på en effektiv og skånsom måde
  • Praktisk forståelse og erfaring fra øvelserne.

Underviser

Tanja Probst-Dedenroth er uddannet kulturhistorisk konservator med fokus på præventiv konservering, særligt bevaring af hele samlinger.

Gennem de sidste seks år har Tanja arbejdet med samlingshåndtering og flytning af samlinger på Nationalmuseet og Arbejdermuseet. Ved at have arbejdet med stort set alle former for samlinger har Tanja oparbejdet en bred erfaring i håndtering og pakning af både simple, men også komplekse genstande.

Start- og sluttider
18. november kl. 10.00-16.00
Målgruppe:
Alle, der håndterer genstande i det daglige arbejde på museer og arkiver.
Underviser:
Tanja Probst-Dedenroth
Tilmeldingsfrist:
18/10/2019
Pris:

DKK 1.550 inkl. frokost (ODM-medlem)
DKK 1.750 inkl. frokost (ikke ODM-medlemmer)  Der gives 10% rabat ved tilmelding af mindst to fra samme museum/institution.

Citater

"Kompetent underviser og meget interessant kursus, der gerne måtte være længere!"

"Super spændende med nye produkter, der er med til rengøring af genstandene."