Dato:
13/05/2019
Sted:
Vartov, Farvergade 27 D, København

De regler for moms og afgifter, som museerne er omfattede af, er ikke enkle. På kurset bliver du klædt på til at kunne håndtere dem, og du bliver ajourført med sidste nyt på denne front.

Herudover vil kurset også fokusere på måske nok kendte, men glemte og vigtige områder, der vedrører både muligheder for optimering af momsfradrag og godtgørelse af el- og vandafgift samt  faldgruber.

Programmets hovedtemaer:

  • Momssystemets funktion på museer – med særlig fokus på reglerne for momsfradrag
  • Hvad kan museer få godtgjort i el- og vandafgift, og hvordan beregnes godtgørelsen?
  • Hvordan kan museer opnå højere momsfradrag og dermed højere godtgørelse af el- og vandafgifter?
  • Betydningen af arten af museernes indtægter og museernes måde at indrette sig på, herunder mulighederne for momsfradrag af udgifter til udstillinger og bygninger
  • Gennemgang af konkrete forhold hos deltagernes museer med henblik på at spotte muligheder for optimering af momsfradrag og godtgørelse af el- og vandafgifter i disse museer eller spotte faldgruber
  • Køb og salg fra/til udlandet
  • Momskompensationsordningen – En ordning, som museer kan komme ind under, således at de kan få refunderet en del af den moms, som de ikke kan få fradrag for hos Skattestyrelsen.

Om underviseren
Advokat Elsebeth Hjortshøj Rasmussen. Elsebeths speciale er moms- og afgiftsret, og hun har mange års erfaring med rådgivning inden for dette felt - inklusive inden for det museale område. Hun har arbejdet med sit speciale både i Skatteforvaltningen samt i revisions- og advokatbranchen, og hun arbejder stadig med specialet hos Hejm Vilsgaard Advokater, hvor hun er partner. Elsebeth er en meget benyttet underviser og foredragsholder.

Start- og sluttider
13. maj kl. 10.00-16.30

Målgruppe:
Alle, der har behov for at kende reglerne på museumsområdet
Underviser:
Elsebeth Hjortshøj Rasmussen
Tilmeldingsfrist:
26/04/2019
Pris:

DKK 1.750 inkl. frokost (ODM-medlem)
DKK 1.950 inkl. frokost (ikke-medlemmer)

 

Der gives 10% rabat ved tilmelding af mindst to fra samme museum/institution.

Citater

"Kompetent og inspirerende underviser. God holdførelse med god mulighed for at stille spørgsmål."