Dato:
21/01/2021
Sted:
Vartov, Farvergade 27 D, København

De sociale medier er en naturlig del af de fleste museers arbejde, og ikke mindst efter corona-nedlukningen står det klart, at den digitale livline til gæster, venner og følgere er helt essentiel. Men hvad kan museerne gøre for at højne kvaliteten af indholdet i tekster, billeder og videoer? Og hvordan sikrer man konsistens i museets kommunikation på de sociale medier?

Kurset sigter mod at give deltagerne et klart blik for, hvordan de sociale medier bruges i 2021, og hvordan et opslag skrues mest effektivt, overbevisende og attraktivt sammen.

Kurset fokuserer primært på Facebook og Instagram. Vi går i dybden med udformning af tekst, billede og video og bliver dermed bevidste om typiske faldgruber, muligheder og detaljer, der kan vende det middelmådige til det sprælsk uimodståelige. Som deltager vil du få et skærpet blik for, hvordan du kan udtrykke dit museums væsen, værdier og budskaber på en klar og fængende måde, der appellerer til målgruppen.

På kurset vil vi bl.a. analysere og diskutere eksempler på kommunikation på sociale medier og inddrage kursisternes egne erfaringer og cases. 

Kurset gør dig i stand til at:

  • Afgøre hvordan et givent budskab kommunikeres socialt
  • Tage bedre – og mere sociale – fotos
  • Skrive bedre og mere inddragende tekster
  • Arbejde selvstændigt videre med video
 

Målgruppe

Kurset er for alle, der har det praktiske ansvar for tekst og foto på de sociale medier eller bruger de sociale medier som en integreret del af deres daglige arbejde.
 

OBS!

Kurset er en videreudvikling af det tidligere

 afholdte kursus 'Digitalt indhold på tværs af platforme', men med et mere praktisk orienteret fokus.

Underviser

Jonas Heide Steffen-Nielsen Smith (cand.mag i medievidenskab og ph.d. fra ITU) er leder af Digital på SMK – Statens Museum for Kunst på 7. år. Han har tidligere undervist i strategisk digital kommunikation på en række universiteter og arbejdet med digital kommunikation, strategi og udvikling hos blandt andet Dagbladet Information, Det Danske Filminstitut og mediekoncernen Egmont.

 

Målgruppe:
Kurset er for alle, der har det praktiske ansvar for tekst og foto på de sociale medier eller bruger de sociale medier som en integreret del af deres daglige arbejde.
Underviser:
Jonas Heide Steffen-Nielsen Smith
Tilmeldingsfrist:
17/12/2020
Pris:

DKK 1.550 inkl. frokost (ODM-medlem)
DKK 1.750 inkl. frokost (ikke-medlemmer)

Der gives 10% rabat ved tilmelding af mindst to ansatte fra samme museum/institution.

Citater

Kurset var super-inspirerende og giver lyst til at blive endnu bedre og mere kreativ på de sociale medier.

Kursist på kurset 'Digitalt indhold på tværs af platforme'

God lærer, der taler i øjenhøjde, og rigtig gode, konkrete eksempler.

Kursist på kurset 'Digitalt indhold på tværs af platforme'