Dato:
20/04/2020
,
Dato:
21/04/2020
,
Dato:
25/05/2020
,
Dato:
26/05/2020
+ flere moduler
Sted:
Vartov, Farvergade 27 D, København

MuseumsUnderviserUddannelsen – om dagtilbud giver dig teoretisk og praktisk indsigt i rammer, vilkår og indhold på det dagtilbudspædagogiske område dvs. børnehaver, vuggestuer og dagpleje. Du får inspiration til at etablere gode møder af høj kvalitet mellem små børn og museer.  Uddannelsen giver redskaber til at undersøge, udvikle og udfordre børnesynet på dit museum.

Formålet med MUU – om dagtilbud

  • At give museet viden om hvordan man kan udvikle, tilrettelægge, drive, evaluere og kvalitetssikre tilbud til daginstitutioner.
  • At introducere modeller og værktøjer, der kan bruges til at vurdere og udvælge forskellige småbørnspædagogiske metoder på museet.
  • At give kursisterne redskaber til at reflektere over og opkvalificere praksis i forhold til mødet mellem museet og småbørn i 2-6 års området og det pædagogisk personale.

Efter kursusforløbet har du:

Viden om

  • Daginstitutioners praktiske hverdag og virkelighed
  • Små børn som målgruppe
  • Centrale museumspædagogiske måder at tænke på ift. små børn som målgruppe.
  • Den nye styrkede læreplan på dagtilbudsområdet – herunder pædagogers arbejde med læreplanstemaer.
  • Aktuelle tendenser i museumspædagogik og på dagtilbudsområdet.

Modeller og værktøjer indenfor

  • Tilrettelæggelse af små børns besøg på museer
  • Pædagogiske metoder i eksterne læringsmiljøer
  • Samarbejder med pædagoger og dagtilbud, fx i form af partnerskaber
  • Evaluering og brugerinddragelse
  • Som en del af forløbet skal du producere en pædagogisk profil for dit museums arbejde med dagtilbud. Du skal forsøge at skabe et konkret samarbejde med en daginstitution i dit museums lokalområde. Du får et personligt netværk blandt kolleger fra museer, som også ønsker større fokus på de helt små museumsgæster.

Undervisning og arbejdsform
Uddannelsen er opdelt i to moduler af to dage. Hvert modul består undervisning, oplæg, opgaver og øvelser, der knytter an til praksis. Der indgår desuden besøg i en daginstitution og på forskellige kulturinstitutioner, som prioriterer dagtilbud som målgruppe.

Modul 1: De små børn og deres pædagoger
20. og 21. april på Vartov i København

  • Kendskab til målgruppen dagtilbud og pædagoger og deres hverdag og virkelighed.
  • Hvordan samarbejder vi med pædagoger og pædagogisk ledere om at skabe gode besøg for små børn?
  • Hvordan er synet på små børn på vores museer? 
  • Hvorfor skal små børn møde museer?

Modul 2: Det gode møde mellem små børn og kulturinstitutioner
25. og 26. maj på Vartov i København

  • Hvordan planlægger og gennemfører vi besøg på museerne, så de matcher målgruppens behov og forudsætninger?
  • Hvilke pædagogiske metoder er relevante ift. dagtilbud og hvordan passer de enkelte metoder til vores genstandsfelter?
  • Hvordan samarbejder vi med pædagoger om at udvikle vores tilbud til små børn?

Opgaver og tidsforbrug
Der skal afsættes fire dage til deltagelse i modulerne, og minimum en dags arbejde imellem de to moduler. Der arbejdes med opgaver og øvelser, som styrker netværksdannelsen mellem kursisterne og lokale samarbejdspartnere. Imellem de to moduler arbejder kursisterne med, at:

  • Etablere en kontakt med en daginstitution fra museets lokalområde.
  • Udvikle en pædagogisk profil på dagtilbudsområdet til museet.

Deltagerforudsætninger
Det forventes, at du har erfaring svarende til ca. to års arbejde med børn i eksterne læringsrum, eller tilsvarende pædagogisk arbejde, undervisning eller andet museumsarbejde. Din museumserfaring behøver ikke at være direkte erfaring med dagtilbud.

Undervisere og oplægsholdere
MUU – om dagtilbud er tilrettelagt med oplæg af erfarne museumsundervisere, undervisningsansvarlige, repræsentanter fra pædagog- og dagtilbudsverdenen og eksterne fagfolk.

Kursusledere:
Sidsel Kirk, undervisningsansvarlig i Skoletjenesten Københavns Museum.

Ane Riis Svendsen, undervisningsansvarlig i Skoletjenesten Arbejdermuseet.

Målgruppe:
Dig, som: allerede arbejder med eller ønsker at inddrage dagtilbud som målgruppe på museet og/eller har ansvar for udvikling, markedsføring og/eller gennemførelse af pædagogiske tilbud og aktiviteter til dagtilbud.
Undervisere:
Ane Riis Svensen og Sidsel Kirk
Tilmeldingsfrist:
27/03/2020
Pris:

DKK 7.000 inkl. frokost (ODM-medlem)
DKK 7.800 inkl. frokost (ikke-medlemmer)

Der gives 10% rabat ved tilmelding af mindst to ansatte fra samme museum/institution.

Citater