Dato:
13/09/2021 - 10:00 - 14:00
,
Dato:
23/09/2021 - 10:00 - 14:00
+ flere moduler
Sted:
Zoom

At søge midler fra fonde og puljer er en del af jobbet for stadig flere museumsansatte. Der skal skaffes ekstern finansiering, når museet f.eks. bygger ud, planlægger nye udstillinger, formidlingstiltag eller forskningsprojekter. Og det kræver øvelse at skrive en god fondsansøgning, der får midlerne i hus.

På dette kursus får du mulighed for at arbejde med din egen ansøgning i et forløb, hvor du får sparring fra underviseren og de øvrige kursister. Målet er at optimere din ansøgning og forbedre chancerne for, at du lykkes med at skaffe finansiering til dit projekt. På kurset arbejder du bl.a. med kernefortællingen i dit projekt, og du skal skrive en one-pager om, hvorfor projektet er støtteværdigt. Du får også viden om, hvor det vil være oplagt for dig at søge, og du får gode råd om, hvordan du udarbejder en troværdig budget- og finansieringsplan samt går i dialog med mulige fonde.

Underviser Dennis Hørmann tager tråden op fra forårets webinar ’Fundraising – søg midler til dit museum’. Den teoretiske introduktion til fundraising fra webinaret udfoldes yderligere på dette kursus, men hovedfokus er på hands-on-delen, hvor det handler om at omsætte teorien til praksis ud fra kursisternes konkrete projekter.

Program
Kurset foregår online via Zoom over 2 undervisningsgange, hvor der er hjemmearbejde imellem.

Dag 1

  • Introduktion til fundraising og udviklingstendenser
  • Det støtteværdige projekt, vinkling og projektets WHY
  • Workshop: Kernefortællingen i dit projekt
  • Fra kernefortælling til one-pager

Dag 2

  • Introduktion til fonde, puljer og søgeværktøjer
  • Den gode ansøgning
  • Workshop: Om ansøgningscase – eller eget projekt
  • Sådan laver du en troværdig budget- og finansieringsplan
  • Blive klædt på til fondsdialogen + projektformidling
  • Drift og forankring

Underviser
Dennis Hørmann er partner i virksomheden Fundraiseren, som siden 2010 har hentet +300 mio. kr. hjem i fondsmidler til private og offentlige kunder, undervist +8.000 kursister, og som står bag produkter som Håndbog i fundraising, Danmarks største fundraising-portal: Fonde.dk, og den ECTS-akkrediterede Fundraising Manager uddannelse. Dennis har især erfaring med at skaffe midler til projekter inden for kunst og kultur, uddannelse mv. Herunder også til udstillinger og anlægsprojekter i museumsbranchen.

Målgruppe:
Museumsansatte der står over for et konkret projekt, der skal søges midler til.
Underviser:
Dennis Hørmann
Tilmeldingsfrist:
27/08/2021
Pris:

DKK 1,500,- (ODM-medlemmer)

DKK 1,700,- (ikke-medlemmer)

Citater