Dato:
07/04/2022 - 12:30 - 15:30
Sted:
Zoom

SARA Fokus er en del af ODM’s nye SARA-kursusprogram. Du kan tage grundkurset SARA Basis (med fysisk fremmøde) og supplere med en række korte online-kurser – SARA Fokus – om særlige funktioner i systemet. Online-kurserne lægges ind i kursusprogrammet løbende.

Dette online-kursus stiller skarpt på låne- og udstillingsadministration i registreringssystemet SARA. Kurset er en indføring i, hvordan man kan bruge SARA som et redskab til at holde styr på hele processen fra udstillingsplanlægning til udstillingsgennemførelse, samt hvordan man kan varetage øvrige ind- og udlån med systemet. Kurset forudsætter, at man i forvejen har et grundlæggende kendskab til SARA.

Formål og indhold
På kurset lærer deltagerne at anvende de centrale dele i SARA vedrørende lån, transport og udstillinger. Formålet er at blive fortrolig med SARA som et effektivt værktøj til låne- og udstillingsadministration.

Følgende emner gennemgås på kurset:

  • Planlægning af udstilling i SARA
  • Relatering af værker/objekter til udstilling
  • Vandreudstillinger og deludstillinger
  • Indlån- og udlån i SARA
  • Fra låneanmodning til kontrakt
  • Indkomst/transportdatabasen

Undervisningsform
Kurset foregår online og varer tre timer. Der skiftes mellem introduktion til de forskellige emner og efterfølgende øvelser i SARA’s træningsdatabase, som deltagerne øver sig i hver især hjemmefra. Vi samler op undervejs.

Målgruppe
Kurset henvender sig til medarbejdere på kunst- og kulturhistoriske museer, som skal varetage udstillings- og låneadministration. Det er for museumsmedarbejdere, der allerede har et grundlæggende kendskab til SARA. Det kan man få på SARA basis-kurset, tidligere SARA-kurser og/eller fra daglig registreringspraksis.

Om SARA
SARA er det fællesmuseale registreringssystem for statslige og statsanerkendte museer i Danmark. Systemet kan bruges til basalregistrering af værker, genstande og andre museumsobjekter, men også som værktøj til at styre en lang række administrative opgaver i arbejdet med samlingerne på museerne.

Underviser
Inge Bucka Mejlhede er mag.art. i kunsthistorie og arbejder med registrering og samlingsadministration på Københavns Museum. Hun har erfaring med samlingsarbejde fra både kunst- og kulturhistoriske museer og har undervist i registrering i forskellige databaser og i diverse undervisningsformater i snart 10 år.

Målgruppe:
Kurset henvender sig til medarbejdere på kunst- og kulturhistoriske museer, som skal varetage udstillings- og låneadministration.
Underviser:
Inge Bucka Mejlhede
Tilmeldingsfrist:
21/03/2022
Pris:

DKK 500 inkl. frokost (ODM-medlem)
DKK 800 inkl. frokost (ikke-medlemmer)

 

Der gives 10% rabat ved tilmelding af mindst to fra samme museum/institution.

Citater