Dato:
02/12/2019 - 03/12/2019
Sted:
Statens Værksteder for Kunst, Gammel Dok Pakhus, Strandgade 27B, 1401 København K.

Kurset er en introduktion til rottingflet/fransk flet, med det primære formål at:

  • Få kendskab til historien om rottingflet
  • Blive lettere fortrolig med materiale, fletteknikker og konserveringsmuligheder.

Der findes færre og færre specialister i fransk rottingflet, hvilket medfører at viden om materialet risikerer at forsvinde. På dette kursus ønsker vi at øge bevidstheden om rotting som materiale, dets historiske og geografiske udbredelse og udvikling, dets materialemæssige egenskaber og dets behov for vedligeholdelse.

Vi vil gennemgå flere eksempler på, hvordan flettede sæder er opbyggede og hvordan kan restaureres ved indfletning af nye sjener, samt konserveres ved hjælp af akrylplast i de tilfælde, hvor rottingen skal bevares af enten historiske eller økonomiske årsager.

De teknikker, som vil blive vist, er gennemprøvede metoder, som bl.a. er blevet anvendt i møbelrestaureringsværkstedet ved The Royal Household på Windsor Castle i England. Her har de brugt den ovennævnte metode i 20 år indtil videre med overbevisende resultater.

Fordele og ulemper ved teknikkerne og materialerne som anvendes ved både restaurering og konservering af flettede sæder vil blive præsenteret, så deltagerne efterfølgende kan træffe et oplyst valg for hvert museum, hver kunde og hvert møbel.

På kurset lærer du:

  • Om materialets og fletteknikkens historie
  • Grundlæggende indføring i 6-lags håndfletning med rotting
  • Teori og praksis om hvordan en fletning kan restaureres eller konserveres
  • Anbefalinger fletning, indfarvning og præventiv konservering

Deltagerforudsætninger:
Kurset henvender sig til nybegyndere. Vi udbyder et fortsætterkursus 2.-3. marts 2020, hvor der gives mulighed for at arbejde med et medbragt objekt.

Underviseren
Pernilla Blixt har mesterbrev i møbelrestaurering. Pernilla har beskæftiget sig indgående med flettede møbler og særligt rottingflet. Hun har eget værksted i Göteborg, hvor hun arbejder for både privatkunder og museer i både Sverige, Danmark, Holland og England.

Start- og sluttider
2. december kl. 10.00-17.00
3. december kl. 9.00-15.00


 

Målgruppe:
Kurset henvender sig til møbelpolstrere og konservatorer på begynder-niveau. Vi udbyder et fortsætterkursus 2.-3. marts 2020.
Underviser:
Pernilla Blixt
Tilmeldingsfrist:
07/11/2019
Pris:

DKK 2.500 inkl. frokost (ODM-medlem)
DKK 2.800 inkl. frokost (ikke-medlemmer) Der gives 10% rabat ved tilmelding af mindst to ansatte fra samme museum/institution.

Citater