Tilmelding af indlæg til forhistorisk og historisk arkæologi på ODM'S Faglige Orienteringsmøde 17. og 18. november 2021

Dato:
01/07/2021 - 27/08/2021

Tilmelding af indlæg til ODM’s orienteringsmøde den 17. og 18. november 2021 – forhistorisk samt middelalder/historisk arkæologi.

Kære kollega!

Efter sidste års aflysning er det tid for tilmelding af faglige indlæg og posters til dette års orienteringsmøde.

Du kan tilmelde indlæg og/eller poster fra den 1. juli til og med den 27. august 2021 - her på siden i det røde felt: "tilmeld".

Bemærk! At du skal tilmelde dit indlæg/poster før, du tilmelder dig som deltager i årets orienteringsmøde.

Indlæg om aktuelle undersøgelser foretaget i perioden maj 2019 til maj 2021 har 1. prioritet. – Men indlæg om ældre undersøgelser, nye forskningsresultater, metodeudvikling, m.v. er også meget velkomne!

Dit indlæg skal være begrundet med et abstrakt på maksimalt 150 ord, og du skal oplyse, om du ønsker taletid ud over 10 min. Abstraktet vil blive trykt i programmet.

Hvis dit indlæg kommer med i programmet for dette års orienteringsmøde, får du besked i begyndelsen af september.

Foreløbigt program for orienteringsmødet forventes at være tilgængeligt på ODM’s hjemmeside den 13. september.

Du har også mulighed for at tilmelde en poster.

I år vil der blive afholdt en programsat poster-session, hvor der kan præsenteres medbragte postere og besvares spørgsmål fra sessionens deltagere. Sessionen er fælles for forhistorisk arkæologi og historisk arkæologi.
Postere skal have plakatformat (70 x 100 cm). Alle tilmeldte postere accepteres. Tilmelder du et indlæg, der alternativt kan præsenteres som en poster, skal du gøre opmærksom på dette i dit abstrakt.

Bemærk! Tilmelding til orienteringsmødet skal ske i september - oktober 2021.

Information om hovedtema på orienteringsmødet 2021

Vi fortsætter temaet om Great Excavations - ekstraordinære arkæologiske undersøgelsesprojekter.

I år vendes blikket mod Østjylland.

Museumsdirektør på Moesgaard Mads Kähler Holst fortæller om:

Alken Enge og Illerup Ådal - jernalderens ritualer belyst i storskala
Undersøgelserne i Illerup Ådal har pågået af mange omgange siden 1957 og har resulteret i flere ikoniske mosedeponeringslokaliteter Væddebro/Alken Enge (den store hærofring med mere end 200 døde krigere deponeret i søen omkring Kristi fødsel), Forlev Nymølle (herfra kendes bl.a. en gudindefigur i træ) og Illerup Ådal (Den bedst belyste krigsbytteofferlokalitet med flere store deponeringer fra yngre romersk jernalder).
Forskningsgruppen bag de seneste Alken Enge undersøgelser har samlet disse undersøgelser, foretaget nye udgravninger i Alken Enge og non invasive landskabsanalyser i Ådalen og landskabet omkring. De har inddraget en række fagområder for at belyse hvem var krigerne fra Alken Enge og hvad skete der med dem. På den baggrund har de belyst ikke blot udvikling i vådbundsdeponeringer, men også udviklingen i landskabet omkring, hvilket samlet set giver et nuanceret indblik i en østjysk region i romersk jernalder. De samlede resultater og den overordnede strategi for projektet er temaet for dette oplæg.

Hovedtemaet er fælles for forhistorisk og historisk arkæologi.

Du kan tilmelde indlæg i perioden fra den 1. juli til og med den 27. august 2021 her på siden.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte;

Kasper Høhling Søsted
Museum Lolland-Falster
Tlf.: 5121 2950.
Mail: khs@museumlollandfalster.dk

Med venlig hilsen
Koordinatorerne for forhistorisk og historisk arkæologi
ODM’s orienteringsmøde 2021

Tilmeldingsfrist:
27/08/2021

Citater