Dato:
22/03/2021
Sted:
Vartov, Farvergade 27 D, København

Produktion af videoer er en vigtig del af museets arbejde med at skabe relevant indhold til sociale medier og hjemmesider. Kan man producere videoindhold, der ser professionelt ud, både hurtigt og billigt? Svaret er ja – det behøver ikke at være tidskrævende og dyrt.

Dette et-dags kursus i videoproduktion på smartphone introducerer dig til grundlæggende principper i fotograferings- og klippeteknik. Du lærer, hvordan du med små tricks og simple værktøjer selv kan lave flotte videoer direkte fra mobilen, klar til at dele online.

Udbytte

Efter kurset vil du være i stand til bl.a. at:

  • opsætte og bruge mobilkameraet bedst
  • benytte enkel fotograferingsteknik
  • tænke i komposition
  • tænke i narrative forløb
  • udnytte grundlæggende klippeteknik og klippemetoder
  • bruge et effektivt klippeværktøj (app) og simple arbejdsprocesser direkte på mobilen
  • eksportere redigeret video, klar til at uploade

Kurset fokuserer på teori overført til praksis gennem en faciliteret øvelse med et videoprodukt til slut.

Målgruppe

Formidlere, der ønsker at lære eller at blive bedre til at producere redigerede videoer på mobilen, til brug på hjemmeside og sociale medier. Du behøver ikke at have forhåndserfaring med videoredigering for at deltage i kurset. Hvis du har særlige behov, er du velkommen til at kontakte os på forhånd.

OBS! Du skal medbringe din egen Android eller iOS smartphone (eller tablet) med mindst 4GB fri lagerplads. Det er bedst, hvis telefonen ikke er alt for gammel/langsom.

Underviser

Ludvig Lohse, produktionsleder og rådgiver i interaktiv formidling og AV-installationer ved MMEx – museernes videncenter for digital formidling. Ludvig er uddannet filmklipper ved National Film and Television School i England. Han har bl.a. arbejdet som tonemester, kameraoperatør, filmklipper og som forsker i interaktive filmiske virkemidler ved Sonys PlayStation spilstudie i Cambridge. På Cambridge Universitet har han arbejdet både som underviser i film- og multimedieproduktion og som fremtidsmedieforsker med fokus på interaktive filmiske virkemidler i non-lineære narrativer. Ludvig var i mange år teamleder for AV og interaktive installationer ved Natural History Museum (London) og ved Imperial War Museums (London, Cambridge og Manchester).

Målgruppe:
Formidlere, der ønsker at lære eller at blive bedre til at producere redigerede videoer på mobilen, til brug på hjemmeside og sociale medier
Underviser:
Ludvig Lohse
Tilmeldingsfrist:
26/02/2021
Pris:

DKK 1.550 inkl. frokost (ODM-medlem)
DKK 1.750 inkl. frokost (ikke-medlemmer)

Der gives 10% rabat ved tilmelding af mindst to ansatte fra samme museum/institution.

Citater