Dato:
26/01/2021 - 09:30 - 11:00
Sted:
Zoom

Når medarbejderne arbejder hjemmefra eller sidder langt fra hinanden, er det en stor udfordring at holde sammen på et team eller en projektgruppe. Den nye virkelighed stiller store krav til hver og en af gruppens medlemmer, der fra sin adresse skal sikre nære relationer og skabe et tæt samarbejde på trods af afstande.

Denne virtuelle workshop giver dig redskaber til at styrke samarbejdet, kommunikationen og det sociale sammenhold på distancen. Det er relevant i en tid, hvor mange arbejder hjemmefra pga. covid-19, men også mere generelt på de museer, der har mange besøgssteder og kan spare både tid og penge ved delvist at samarbejde virtuelt.

Indhold

Du får indsigt i nogle af de udfordringer, du og dine kolleger må håndtere for at sikre retning, mening og sammenhæng i et team, hvor I samarbejder virtuelt. Du bliver også guidet gennem de forskelle, der er mellem at samarbejde i et fysisk og et virtuelt fællesskab.

  • Hvordan afstemmer vi forventninger til hinanden - hvor mødes vi, og hvordan sikrer vi produktiviteten?
  • Hvordan undgår vi ’ude-af-øje-ude-af-sind’-faldgruber og fastholder vores sociale sammenhold?
  • Hvordan kan vi skabe nogle spilleregler for vores kommunikation, IT-anvendelse o.a.?

Du bliver præsenteret for nogle enkle tips og tricks, og du får en introduktion til et par enkle metoder til, hvordan du som virtuel kollega kan bidrage til et godt samarbejde over distancen.

  • Det sociale sammenhold - hvor prioriterer vi det og hvordan?
  • Spilleregler - hvordan kan vi lave aftaler, der sikrer vores sammenhængskraft?

Form

Workshoppen afvikles på ZOOM og består af præsentationer, tid til spørgsmål samt refleksion og deling af erfaringer i et gruppearbejde.

Forberedelse

Som deltager modtager du efter tilmeldingen et materiale til forberedelse:

  • link til læsning af blogindlæg/artikel
  • spørgsmål til refleksion
  • udvælgelse af en case fra din hverdag, som du i gruppearbejde bearbejder og får sparring på fra kolleger

Materiale

Efter webinaret modtager du det gennemgåede undervisningsmateriale.

Målgruppe

Medarbejdere og projektdeltagere, der helt eller delvist samarbejder virtuelt.

 

Underviser

Lars Pedersen er seniorkonsulent og ejer af Pitstop Management, der tilbyder rådgivning, foredrag og undervisning i distanceledelse og virtuelt samarbejde. Lars har arbejdet med dette felt siden 2011 og udgav i 2017 bogen ”Er der en leder til stede?”, der indeholder teori, cases og værktøjer. Lars har løst opgaver i en lang række offentlige og private virksomheder.

Målgruppe:
Medarbejdere og projektdeltagere, der helt eller delvist samarbejder virtuelt.
Underviser:
Lars Pedersen
Tilmeldingsfrist:
12/01/2021
Pris:

DKK 500,- (ODM-medlemmer)

DKK 700,- (ikke-medlemmer)

Citater