Dato:
11/02/2022 - 09:30 - 11:00
Sted:
Zoom

GDPR – eller Persondataforordningen som den også er kaldt – har for mange museer medført spørgsmål og grå hår. Men det behøver ikke at være så svært, som mange tror. På dette webinar får du en overordnet introduktion til centrale begreber i GDPR, og hvordan disse begreber skal anvendes i et museums hverdag.
Man skal bl.a. overveje behandlingshjemler, databehandlere, slettefrister og typer af persondata i forbindelse med sit GDPR-arbejde.

Indhold
Webinaret introducerer centrale begreber i GDPR og sætter disse begreber i forhold til arbejdet på et museum. Formålet med webinaret er at give deltagerne redskaber til at tage hul på GDPR-arbejdet og forhåbentlig afmystificere nogle af begreberne. Måske bliver en fordom eller to brudt, og det bliver nemmere at tage første skridt.

I løbet af webinarets 90 minutter kommer vi bl.a. ind på:

  • GDPR og de 5 søjler i museumsloven: fx indsamling af persondata vedr. genstande og anvendelsen af denne data i forskning og formidling.
  • Arkivloven vs. GDPR
  • Registrering i SARA – hvilke GDPR-regler gælder her?

Deltagerne opfordres til at sende et spørgsmål til underviserne på forhånd. Dermed bliver webinaret mere praksisnært, og det bliver muligt at udveksle erfaringer på tværs af museerne.
Send dit spørgsmål til kursussekretær Kirstine W. Martinsen på kwm@dkmuseer.dk senest 3. februar.

Målgruppe
Webinaret henvender sig til museumsledere, administrativt ansatte, formidlere og ansatte, der har fået ansvaret for GDPR på museet.

Underviser
Daniel Hartfield-Traun er uddannet jurist med speciale i GDPR og medstifter af virksomheden LegalTech Denmark. Daniel underviser bl.a. på Syddansk Universitet og Danmarks Tekniske Universitet. Daniel har desuden været medforfatter på bogen ’Dansk Persondataret’ fra 2020.

NB! Der er begrænset deltagerantal for at give plads til spørgsmål og erfaringsudveksling. Hvis der er stor interesse for webinaret, vil det muligvis blive gentaget. Skriv til kwm@dkmuseer.dk, hvis du vil på venteliste.

Målgruppe:
Museumsledere, administrativt ansatte, formidlere og ansatte, der har fået ansvaret for GDPR på museet
Underviser:
Daniel Hartfield-Traun
Tilmeldingsfrist:
04/02/2022
Pris:

DKK 250 (ODM-medlem)
DKK 300 (ikke-medlemmer)

Der gives 10% rabat ved tilmelding af mindst to ansatte fra samme museum/institution.

Citater