Hvad betyder bæredygtig udvikling for dit museum, og hvordan prioriterer, forankrer og måler du museets bæredygtighedsarbejde?
Kursets formål er at klæde en ledergruppe, en bestyrelse, et bæredygtighedsudvalg, eller hele personalegrupper på til at arbejde målrettet med museets bæredygtighed. Du kan bl.a. få viden og værktøjer, som gør dig i stand til at udarbejde en bæredygtighedsstrategi, opstille målsætninger og tilrettelægge museets bæredygtighedsindsatser.
Indhold og form
Kurset tilrettelægges i dialog med dig, men vil typisk veksle mellem oplæg fra underviser, workshops og præsentationer af cases fra museumsverdenen. Bæredygtig udvikling er et bredt begreb, hvorfor kurset skræddersys efter dine ønsker og ambitioner for området, så du og dine kolleger får mulighed for at arbejde med eget museum og stille skarpt på, hvordan I kan tilrettelægge bæredygtighedsarbejdet.