Case fra
KØN – Gender Museum Denmark
Hvad og hvordan KØN Museum gjorde
KØN Museums udstilling How Dare You – Køn, kamp og klimakrise er skabt på bæredygtighedens præmisser. Med fokus på genbrug af materialer og mangfoldig inddragelse af mennesker undersøger udstillingen krydsfeltet mellem køn og klima i et rum, der eksperimenterer med museumsæstetikker. Udstillingen er et eksempel på, hvordan et fokus på bæredygtighed kan forankre sig i konkrete valg i udstillingsproduktionen.
Det var fra starten ønsket at skabe et udstillingsrum, der understøtter undersøgelsen af de normer, der knytter sig til køn og kønnede klimapåvirkninger. Rummet skulle udfordre gæstens antagelser og forventninger til både køn, klima og museum, og derfor var det oplagt at genforhandle den klassiske museumsæstetik. Udstillingen skulle eksperimentere med den palette af muligheder, der er til rådighed når bæredygtighed danner rammerne for udstillingsproduktionen.
Ud fra en antagelse om, at den klassiske museumsæstetik primært orienterer sig i en maskulin retning, skulle How Dare You trække på flere feminine udtryk i valg af farver, former, indhold og inventar. Den skulle skabe et rum, hvor kaos og fordybelse møder hinanden og udfordrer gæsten.
Totalinstallation, genbrug og inddragelse
Tekstildesigner og håndværker Katrine Hoffmann deltog i hele opbygningen af udstillingen, og har designet store dele af udstillingen som en totalinstallation, hvilket var et benspænd fra starten. At bruge selve udstillingsrummet som en del af udstillingen skulle fremhæve dét, at lokalet og dets genstande har en historie. For at fremhæve at museets udstillinger står på skuldrene af hinanden, er der fx taget et bevidst valg om ikke at fjerne alle sporene fra den seneste udstilling i lokalet. Det betyder, at man flere steder kan se, hvor der før har været elementer forankret på væggene.
Katrine Hoffmann har også, i samarbejde med museets eget udstillingsteam, faciliteret workshops og kurateret den frivilligt skabte reb-installation, der slanger sig gennem det meste af udstillingen og binder dets dele sammen. Installationen er kurateret direkte i udstillingslokalet, og er et godt eksempel på, hvordan museet har måttet slippe kontrol i dele af planlægningen, og lade udstillingen udfolde sig i de samarbejder og inddragelsesprocesser, man indgik i.
Eksempler på elementer i udstillingen, der både indtænker bæredygtighed og udfordrer den klassiske museumsæstetik, er:
- Lermaling på vægge skaber en uensartet overflade, der med sin ru tekstur understøtter udstillingens udtryk. Lermalingen er god for indeklimaet og er fremstillet mere bæredygtigt end de fleste alternativer.
- Håndskrevne udstillingstekster direkte på vægge sparer det klimaaftryk, der ellers ville være i produktion af folie eller skilte. Teksten har den symbolske virkning, at dens viden forankres i væggene og underbygger fortællingen om lokalets og genstandenes samspil og historie. Dette greb giver et andet udgangspunkt for kommunikationen af de emner i udstillingen, der kan være betændte.
- Reb-installationen er naturfarvet og lavet af frivillige. Den består af tekstilaffald doneret af lokale genbrugsbutikker. Når udstillingen lukker, vil rebet indgå i endnu en workshop, hvor de deltagende kan bidrage med deres designperspektiver med henblik på upcycling af tekstilet.
- To skillevægge i udstillingsrummet er lavet af aflagt bobleplast, gamle brudekjoler, stofrester og plastikposer, skabt af to frivillige.
- Næsten al inventar er skabt af materialer, der allerede fandtes på museet. De enkelte nye inventarer er designet og indkøbt med henblik på genbrug i fremtiden. De skal bidrage til den cirkulære museumsøkonomi, der forankrer sig fra udstilling til udstilling hos KØN.
Fotos: Roar Paaske
Fordele ved initiativet
Udstillingen blev skabt med et budget på under 500.000 kroner. Sammen med sit fokus på bæredygtighed, skabte det fra start en klar ramme at være kreativ indenfor. Det har tvunget personalet til at overveje alle detaljer, og gøre afvejningen mellem bæredygtighed og pris til en del af alle processer. Med denne tilgang lykkedes det museet at spare 82,6% CO2 i forhold til den foregående udstilling i samme lokaler – hvor der vel at mærke ikke var et udpræget fokus på bæredygtighed.
Museet har samarbejdet med mange eksterne partnere for at skabe udstillingens forskellige elementer. De har haft fokus på at inddrage bredt, og har fx arbejdet med unge, socialt udsatte, frivillige og LGBTQ+-personer. Gruppernes mulighed for at kuratere og formidle på egne præmisser, har givet en mangfoldighed af stemmer i udstillingen og understøtter museets arbejde med social bæredygtighed.
“Det kan være en ide at spørge sig selv om, hvor forventningerne til museet, udstillingerne og æstetikken kommer fra. Er det gæsterne, der stiller krav, eller er det museet selv?”
Vigtige erfaringer ifm. realiseringen
Det har krævet meget af huset at lave en udstilling med denne tilgang, og i processen har museet erfaret, at overgangen til nye metoder og tankegange kræver tid og indsats. Museets ansatte har haft mange forskellige roller, idet de både har skullet rumme eksterne samarbejder og finde og skabe passende udstillingselementer. Der har været et stort administrations- og koordinationsarbejde i genbrugsdelen, hvor materialer har skullet findes, behandles og tilpasses til udstillingen. Ligeledes har samarbejdet med aktivister og eksterne organisationer, som har helt andre arbejdsgange end museets typiske samarbejdspartnere, været sjovt og givende. Det har krævet mod fra alle involverede at arbejde med nye metoder, materialer og æstetiske standarder.
Erfaringen har vist, at det er vigtigt, at man på forhånd afsætter ekstra tid, når man vil arbejde målrettet med genbrugsmaterialer og indgå i mange samarbejder omkring skabelsen af udstillingen. Det er en god ide at indtænke buffere i sin planlægning, så man kan give plads til folk, der arbejder med andre tidshorisonter eller metoder, og kan rumme genbrugsprocesser. Et grundigt forarbejde og et godt overblik er vigtigt og hjælper med at sikre, at det bæredygtige mindset integreres i hele udstillingen, og ikke bare bliver en tilføjelse.
Arbejdet med udstillingen har været enormt givende, fordi det er sjovt, spændende og lærerigt at være en del af processer, der ligger uden for ens normale arbejdsområde. Det hjælper museet til at udvikle sig og se sin egen praksis i et nyt perspektiv.
Fotos: Roar Paaske
Gode råd
I tilgangen til de eksterne samarbejder er det vigtigt at være klar til at rumme inddragelsen og turde afprøve nye metoder og materialer. Det handler om at rumme de tilgange ens samarbejdspartnere har, og acceptere de præmisser, hver aktør kommer med. Hvis man inddrager nogen, er man også nødt til at forholde sig til det, de bringer, og være klar til at løsrive sig fra de holdninger og forventninger, der måtte være i og omkring museet. Det kan være en ide at spørge sig selv om, hvor forventningerne til museet, udstillingerne og æstetikken kommer fra. Er det gæsterne, der stiller krav, eller er det museet selv?
Kontakt
Hvis du vil høre mere om KØN Museums arbejde med bæredygtighed og udstillingsproduktion i forbindelse med How Dare You, kan du kontakte kurator Marie Sommer Arnoldsen på msa@konmuseum.dk.