Hvilket initiativ er der tale om?
Test af nye klimastandarder og mikroklima i opbevaringskasser.
Case fra
Vardemuseerne.
Hvilket område ligger initiativet inden for?
Magasindrift, bevaring/konservering, energioptimering, dataovervågning.
Hvem var involveret?
Samlingsansvarlige, teknisk serviceleder, økonomichef, kommunikationsmedarbejder, eksterne konservatorer fra Konserveringscenter Vejle.
Hvad og hvordan Vardemuseerne gjorde
Som led i projektet Getting Climate Control Under Control, eller Bæredygtig Klimastyring, hvor 10 museer gennem 18 måneder har arbejdet på at opdatere standarderne for deres præventive konservering og klimastyring, udvalgte Vardemuseerne en testzone i deres magasin, hvor genstande af blandede materialer er opbevaret i pap- og flamingokasser. Formålet var at teste mikroklima i kasserne og justere klimakravene til et mere fleksibelt niveau uden at kompromittere bevaringen.
De oprindelige grænseværdier i magasinet var relativt snævre: 50 % ±2 % relativ luftfugtighed (RH) og minimum 19 °C. Disse blev gradvist lempet i overensstemmelse med Bizot-gruppens anbefalinger, først til ±5 %, siden til ±8 %, samtidig med at temperaturen blev sænket til minimum 16 °C.
Bizot-protokollen, som er målrettet udstillingsrum og låneaftaler, blev i dette tilfælde valgt som referenceramme af hensyn til arbejdsmiljøet i magasinet. På grund af en igangværende omstrukturering vil der i de kommende år opholde sig personale i magasinet i længere perioder, hvilket stiller krav arbejdsmiljøet. Samtidig består museets samling af blandede materialer uden mulighed for zonering, hvilket nødvendiggør en vis forsigtighed i fastsættelsen af grænseværdierne. En yderligere årsag til temperaturvalget er, at museets varmestyring indregulerer så langsomt, at en nedre grænse på 16 °C fungerer som en buffer, der letter styringen.
Syv nye dataloggere blev derudover opsat i magasinet og i udvalgte kasser for at overvåge temperatur og relativ luftfugtighed. Særligt blev mikroklimaet i lukkede opbevaringskasser undersøgt. Målingerne viste stabile forhold med bløde kurver – især i flamingokasser – og ingen skade på testgenstande. Dog bør plastikgenstande opbevares åbent, da afgasning i lukkede kasser accelererer nedbrydning.
På bygningssiden skiftede museet fra gas til fjernvarme i januar 2024. Selvom en defekt elmåler forhindrede fuld dokumentation af el-besparelser, viste CO₂-beregninger, at varmeforbruget i testområdet blev reduceret med 61 %. I fremtiden ønsker museet at arbejde videre med klimastyringen, bl.a. gennem øget brug af datalogning og eventuelt app- eller AI-baseret styring, hvilket på sigt kan muliggøre en lavere temperaturgrænse.
Fordele ved initiativet
Projektet har givet Vardemuseerne dybere indsigt i både magasinets indeklimaforhold og genstandenes modstandsdygtighed. Det har vist, at ændringer i de tilladte udsving for temperatur og luftfugtighed kan give betydelige energibesparelser – og samtidig afdækket behovet for nye rutiner, f.eks. ved at registrere døråbninger og indføre månedlig analyse af indeklimadata. Derudover har museet påbegyndt en revision af låneaftaler med henvisning til Bizot-standarderne.
Vigtige erfaringer ifm. realiseringen
- Mikroklimaet i kasser er stabilt – men plast skal ikke pakkes lufttæt
- Ændringer i RH på op til ±10 % kan accepteres uden skader
- Tværfagligt samarbejde og nye rutiner skaber bedre beslutningsgrundlag
- Dataovervågning skal kobles med kontekst – fx døråbninger og sæsonudsving
Hvad overraskede?
Det var overraskende, hvor stabile forholdene var inde i opbevaringskasserne – og hvor stor forskel flamingo kan gøre. Samtidig viste analysen, at ændringer i luftfugtighed foregik langsomt nok til, at museet kunne reagere i tide.
Kontaktpersoner
Karen Bjelke Fisker, samlinger – arkæologi – kbf@vardemuseerne.dk
Marianne Sørensen Samling – Nyere tid ma@vardemuseerne.dk
Bliv klogere på casen
Læs Vardemuseernes fulde rapport og se præsentationen af deres arbejde i projektet her.