Hvilket initiativ er der tale om?
Natlige nedlukninger af HVAC-anlæg på Statens Museum for Kunst
Case fra
Statens Museum for Kunst (SMK)
Hvilket område ligger initiativet inden for?
Bygningsdrift og bevaring/konservering
Hvem var involveret?
Konservatorer, projektleder for grøn omstilling, medarbejdere fra Slots- og Kulturstyrelsen samt øvrige medarbejdere fra SMK med relevante opgaver undervejs i forløbet.
Hvad og hvordan SMK gjorde
SMK deltog i projektet Getting Climate Control Under Control for at undersøge, om natlige nedlukninger af museets HVAC-anlæg (varme-, køle samt be- og affugtningsanlæg) kunne gennemføres uden at gå på kompromis med bevaringsforholdene.
Projektet tog udgangspunkt i to lokaler: et udstillingsrum med mange besøgende og et lokale til samlingsopbevaring med begrænset aktivitet. I begge lokaler blev der gennemført testvise nedlukninger af HVAC-systemet i op til 11½ time ad gangen, typisk natten over. Forud for og under forsøgsperioden blev temperatur og relativ luftfugtighed monitoreret med dataloggere, og en række værker blev udvalgt til løbende kontrol på baggrund af grundig fotodokumentation og løbende tilstandsrapportering.
Det var hensigten for SMK at starte forsøget med nedlukninger på henholdsvis tre, seks og 11½ timer mens personalet var til stede i bygningen, så de kunne intervenere. De første forsøg viste dog en så lille effekt, at man hurtigt besluttede at arbejde videre med længere natlige nedlukninger. Disse viste sig også at have minimal effekt på indeklimaet. SMK besluttede derfor at indføre natlige nedlukninger i de testede områder som fast praksis og planlægger nu at udvide forsøget til andre dele af bygningen.
Fordele ved initiativet
Projektet har styrket SMK’s forståelse af bygningens klimaadfærd og dokumenteret, at HVAC-systemet i visse områder kan slukkes natten over uden øget risici for samlingerne. Det har medført en mere nuanceret tilgang til klimastyring og givet anledning til øget samarbejde mellem konservering, drift og eksterne aktører som Slots- og Kulturstyrelsen. Derudover har initiativet skabt større opmærksomhed om energiforbrug og bevaring på tværs af organisationen.
Vigtige erfaringer ifm. realiseringen
Selv i en bygning, hvor man til daglig følger klimaet tæt, dukkede der nye indsigter op. CTS-sensorerne i ventilationssystemet viste sig at være for upræcise, da de er placeret i ventilationskanalerne og ikke i lokalet. Når anlæggene var slukket, var det derfor nødvendigt at opsætte dataloggere i selve rummet for at få et retvisende billede af klimaet. Erfaringerne har også vist, at det er muligt at slukke for HVAC-anlæg i omkring 12 timer, hvis man har den rette forberedelse og overvågning – og at det kræver et fleksibelt beredskab, der kan træde til, hvis grænseværdierne for klimaet overskrides.
Hvad overraskede?
Det var overraskende, hvor lidt indeklimaet blev påvirket af, at HVAC-systemet blev slukket om natten. Faktisk viste det sig, at klimaet kan være mere stabilt når anlægget er slukket om natten, fordi anlægget, når det tænder og slukker i sin regulering af lokalet, kan skabe udsving i forholdene. Det blev også tydeligt, at der kan være stor forskel mellem rumdata og de data, der aflæses i ventilationssystemets kanaler. Den indsigt har givet museet anledning til at overveje en bredere opsætning af dataloggere og en mere fleksibel tilgang til klimastyring i fremtiden.
Kontaktpersoner
Inger Smærup Sørensen, Projektleder for grøn omstilling, SMK, isso@smk.dk
Pil Rasmussen, Bevaringschef, SMK, pra@smk.dk
Bliv klogere på casen
Læs den fulde rapport om arbejdet med klimastyring på SMK her, eller se Pil og Inger præsentere projektet her.
Du kan også gå på opdagelse i rapporter og præsentationer fra de øvrige museer i projektet her.