Case fra
Moesgaard og Aarhus Universitet
Hvilke faggrupper er involveret?
Udstillingsarkitekter, håndværkere, teknikere og en fælles ansat mellem Moesgaard og Aarhus Universitet
Hvad Moesgaard og Aarhus Universitet gjorde
Antropologi-studiet på Aarhus Universitets Institut for Kultur og Samfund har et tæt samarbejde med Moesgaard omkring det universitetsejede udstillingsrum, der kaldes Udstillingslaboratoriet. Udstillingslaboratoriet er et lokale til brug for formidling af instituttets aktiviteter og samarbejdsprojekter med museet, og hvert år rummer det udstillinger skabt af antropologistuderende ved universitetet. Udstillingslaboratoriet giver en stemme til studerende, som får et møde med den museale virkelighed og værdifuld erfaring, når de fortæller andre slags historier end museets ansatte formidlere.
Moesgaard og Aarhus Universitet (AU) har haft gode samarbejder i mange år, og med bygningen af det nye museum, der åbnede i 2014, fik universitet ejerskab over det lokale på 150 kvadratmeter i Moesgaards udstillingsbygning, som udgør de fysiske rammer for udstillingslaboratoriet. Udstillingslokalet administreres i fællesskab af ansatte fra universitet og museum, ligesom begge parter betaler til den årlige studenterudstilling, selvom AU betaler mest.
Udstillingsproduktion har været en del af AU’s fag Antropologisk Formidling siden 2008. Med Udstillingslaboratoriet har udstillinger siden 2014 været indtænkt i en fast fysisk ramme og et årshjul, der bestemmer timing og varighed for udstillingerne. Hver juni åbner den årlige studenterstilling, der typisk står ind til efterårsferien. Derefter kommer forsknings- eller samarbejdsudstillinger, der giver ph.d.-studerende og forskere mulighed for at formidle ny forskning og giver museet lejlighed til at eksperimentere mere frit med virkemidler.
Udover selve lokalet får udstillerne et budget til en arkitekt, håndværkere og undervisere, der hjælper udstillingerne på vej. Derudover er der opbygget en deleøkonomi omkring rummets materiale, hvor al elektronik og AV-udstyr, der indkøbes til lokalet, bliver i lokalet, og der genbruges elementer fra Moesgaards øvrige udstillinger.
Fordele ved samarbejdet
Udstillingslaboratoriet er fordelagtigt for både universitet og museum. For universitet er samarbejdet en mulighed for, at de studerende kan tage den teori i brug, som de har lært i undervisningen. I mødet med museet tvinges de studerende til at lægge teorien på hylden og gå i gang med at skabe. De møder en museumsmaskine, hvor der stilles krav og handles hurtigt i en virkelighed, hvor universitets regler sættes ud af spil. Det giver anledning til nye didaktiske metoder: nye rammer skaber nye sociale dynamikker, fordi andre studerende kan få plads til at stråle på andre måder i udstillingsarbejdet end i forelæsningslokalet. Pludselig får det at kunne bruge en skruemaskine en anden betydning end det plejer. Generelt er udstillingsarbejdet en rigtig god oplevelse for de studerende, som bliver tydeligt stolte over deres færdige arbejde. Det gør udstillingsarbejdet til en velfungerende del af undervisningen.
For museet er udstillingslaboratoriet et rum med plads til eksperimenter, hvor det er tilladt at fejle. Der laves forsøg med nye måder at formidle på, og fordi der arbejdes med et lille budget, brydes de vante rammer ofte. Det giver inspiration til spørgsmålet om, hvad der kræves – økonomisk, konceptuelt og materielt – for at skabe en god udstilling, og overvejelserne passer ind i den retning, Moesgaard generelt arbejder mod, hvor der er et stigende fokus på bæredygtighed i de jævnligt skiftende særudstillinger.
Vigtige erfaringer ifm. realisering
Det er vigtigt at udstillingslaboratoriet adskilles tydeligt fra museets øvrige udstillinger. Ikke fordi Moesgaard ikke vil kendes ved laboratoriet, men fordi de studerende skal have fuldstændigt frie rammer. De skal ikke påvirkes af et behov for at passe ind i den øvrige æstetik, som er tydeligt defineret på Moesgaard. Denne frihed honoreres til gengæld ofte med udstillinger, der er gået i retninger, som museet ikke ville turde, og ofte på måder, der komplementerer museets hovedudstillinger. Det sås fx da Moesgaard havde udstillingen om Djengis Khan og Mongoliets nomader. Udstillingslaboratoriets modsvar til denne var en udstilling om moderne nomadisme, fx børn der flytter mellem fraskilte forældre, eller familier der bor i kolonihaver halvdelen af året.
Museets besøgende kommer stadig til Moesgaard for at opleve de store udstillinger, og laboratoriet opfattes som en ’ekstra ting’. De forstår, at der er noget andet på spil i laboratoriet end de øvrige udstillinger, og nogle gæster værdsætter faktisk, at museets store udstillinger komplementeres af de mindre og ofte lokalt funderede historier i laboratoriet.
”Der er et bestemt tidspunkt på året, hvor vildt underlige genstande – alt fra halve kirkebænke til flasker med alger fra Aarhus Havn – bæres ind gennem de ellers stille gange, der fyldes med en fandenivoldskhed og kreativitet, som vi museumsfolk kunne lære meget af”
Råd
- Skab klare rammer for de studerende som de er helt frie indenfor. Hos universitetet vælger grupperne af studerende hver især forskellige spor, som de skal arbejde i. Nogle arbejder med billede, andre med tekst, lyd eller genstande. Det sikrer rammer, som hjælper de studerende med at anlægge et fokus og giver en dynamisk udstilling med forskellige elementer. Samtidig lærer de formidlingsformer, der er anvendelige udenfor museumssektoren.
- Læg studenterudstillingerne ind i museets årshjul, så alle – både internt og eksternt – kan regne med, at udstillingerne kommer.
- Giv de studerende ansvar og ejerskab for udstillingen helt fra starten, så de er klar over, at de selv skal arbejde for at blive færdige. Det hjælper også med at sikre, at ressourcetrækket på museets ansatte ikke bliver for stort. Det kan nemlig være svært for museets ansatte at holde sig på det aftalte timeantal, hvis udstillingen ikke er færdig. Hvis de studerende forstår deres store frihed og dermed deres ansvar, og der er lavet klare aftaler om timeforbruget for museets ansatte, kan det være nemmere at undgå store arbejdsbyrder for ansatte.
Det bedste råd er at komme i gang og få skabt et samarbejde – fx med en lokal uddannelsesinstitution. Det giver stor værdi for alle involverede og er en billig og socialt bæredygtig måde at skabe spændende udstillinger med potentiale for eksperimenter, der kan indarbejdes i museets virke.
Kontakt
Hvis du vil høre mere om Udstillingslaboratoriet, så kontakt Anders Emil Rasmussen, som er ansvarlig for lokalet og ansat i en delt stilling mellem Moesgaard og AU, på aer@moesgaardmuseum.dk.