Den enorme tillid, som både kommuner, fonde og turistsektoren viser det danske museumsvæsen ved at investere bredt og omfangsrigt i museerne, understreger deres bragende succes. ODM har sagt det højt mange gange. Men i disse reformivrige tider, hvor begreber som brændende platforme er kastet ind i debatten om det danske museumsvæsen, er der brug for at gentage det: Besøgstallene har aldrig været højere. Aldrig før har danske museer vundet så mange og så prestigefyldte internationale priser. Aldrig har museerne leveret forskning på så højt et niveau som nu. Og aldrig før har formidlingen været så kreativ, opsigtsvækkende og prisvindende.

Det var der heldigvis bred enighed om i Dockens højloftede lokaler, da kulturministeren samlede mere end 300 museumsfolk, fondsdirektører og kommunale kulturchefer til debat om fremtidens museer. Kort sagt, så ”kører det fantastisk godt for museumsdanmark”, som A. P. Møller Fondens direktør, Henrik Tvarnø, fastslog under konferencen. Det var stærkt opmuntrende, at høre Mette Bock give Henrik Tvarnø ret i, at museerne er en kæmpe stor succes og betone vigtigheden af at rose museerne.

Visionsgruppers forslag er ikke-realiserbare
Og ligeså opmuntrende og betryggende var det at erfare, at flertallet alene betragter de to visionsgruppers forslag til en ny tilskudsstruktur som springbræt for nye diskussioner om statens engagement i museerne. Og altså ikke som realiserbare modeller, der er klar til at blive vedtaget eller nedstemt i Folketinget.

Museumskonferencen dannede et fornuftigt og spændende udgangspunkt for nye indspark, forhandlinger og diskussioner om en mulig ændring af tilskudsstrukturen, som ODM ser frem til at bidrage yderligere til i den kommende tid. Vi sætter stor pris på, at kulturministeren gav os mulighed for at tale på vegne af de danske museer, som deltog i konferencen. Men vi er kede af, at det virker som om, at Mette Bock ikke lytter til vores pointer eller læser og forstår ODM’s principper for statstilskudsfordelingen, som vi bl.a. har udviklet i dialog med vores medlemmer under regionale stormøder i hele landet. Læser ministeren ODM’s fem principper, vores kommentar til visionsgruppernes oplæg eller ODM's formand Flemming Justs kronik i Altinget, vil hun næppe klandre os for at mangle visioner og dynamik.

ODM har mange visioner, Mette Bock
ODM har mange visioner for museumsområdet og fagligt begrundede indspark til, hvordan en ny statstilskudsstruktur skal indrettes. Men vores visioner ligger langt fra de to visionsgruppers. Og især fra Christian Nissen og Astrid Gade Nielsens forslag om at kommunalisere bloktilskuddene og udsulte de museer, som har en omsætning på under 6 millioner kroner. Når begge de af ministeren to udpegede visionsgrupper fremlægger forslag, der utvivlsomt vil opsplitte det sammenhængende nationale museumsvæsen og skabe A- og B-museer, er vi som brancheorganisation selvfølgelig nødt til at råbe vagt i gevær og understrege vores frygt. Vi håber, at Mette Bock til trods for sin opfordring til ODM om at ”komme mere på banen”, har bemærket, at ODM’s principper er på linje med dele af visionsgruppe 1’s visioner for statsstøttens indretning.

Enslydende med Frank Birkebæk og Lene Bak har vi i vores fem principper for en fremtidig støtte, formuleret, at der skal være et grundtilskud, et opgavebestemt tilskud og noget der fremmer et incitamentstruktur eller performanceafhængigt tilskud. Hvor stort grundtilskuddet skal være, hvilke opgaver og resultater der skal belønnes, ser ODM frem til at diskutere og bidrage til at formulere.

Forsvar for museumsloven er visionært
Men det er vigtigt at gentage, at vi er meget imod at ændre i museumsloven, som blev vedtaget for blot fem år siden. Museernes store fremgang, popularitet og internationale anerkendelse hænger blandt andet sammen med deres forpligtelse til at leve op til museumslovens fem søjler. Registrering, indsamling, bevaring, formidling og forskning, som udgør museernes hovedopgaver, er ikke en klynge bureaukratiske og hæmmende forpligtelser. Søjlerne er en del af fortællingen om den høje faglighed, dynamik og rivende udvikling, som kendetegner størstedelen af museerne.

Derfor er det under al kritik, hvis kulturministeren opfatter et forsvar for, at alle museer uanset størrelse, fokus, omsætning og geografisk beliggenhed, skal påtage sig alle fem opgaver, som bagstræberisk og visionsløst. Som ODM har understreget flere gange, hænger hovedopgaverne uløseligt sammen. Og at forskning er museernes produktudvikling og en forudsætning for at skabe vedkommende og vidensbaseret indsamling og formidling deler vi heldigvis med museernes største bidragsydere, kommunerne. Det fremgik med stor tydelighed, da formanden for KL’s Kulturudvalg Leon Sebbelin udtrykte, at formidlingen bliver ukvalificeret, hvis forskningen afkobles.

Behov for nyt rådgivningssystem og seriøs bevaringsplan
Samme år som vi fik museumsloven, blev det strategiske panel oprettet. Rådgivningssystemet har desværre vist sig ikke at fungere optimalt, og ODM ser meget gerne en ændring af systemet.

Og så er vi store tilhængere af at få produktudviklet de kvalitetsrapporter, som garanterer fokus på udvikling og dynamiske processer. ODM indleder gerne et tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen og Kommunernes Landsforening om udviklingen af et nyt paradigme for kvalitetsrapporterne. Under konferencen sagde kulturministeren desuden, at museerne kan få del i omprioriteringsbidraget, hvis vi kan argumentere for, at der ligger en væsentlig opgave, der skal løses. Rigsrevisionen har flere gange – med rette- leveret en hård kritik af opbevaringsforholdene i mange af de danske museumsmagasiner. Og ODM har i mere end ti år sagt, at det er på høje tid, at staten tager ansvar for at udfærdige en realistisk handlingsplan for, hvordan vi kommer vandskaderne og pladsmanglen i magasinerne til livs. Hvis statstilskudsfordelingen skal ændres, bør bevaringsarbejdet anskues som en særdeles væsentlig kerneopgave.

Stærkt samlet museumsvæsen er del af succeshistorien
Under konferencen fik Mette Bock det til at lyde som om, det er en hæmsko for udvikling og dynamik, at ODM taler på vegne af 97 museer med forskellige hensyn, interesser og størrelser. Men det kunne ikke være mere misvisende. Når vi taler på vegne af det mangfoldige danske museumsvæsen, understreger vi vigtigheden af den enorme vidensdeling, der foregår på tværs af museumssektoren. Og vi betoner de mange andre styrker, der er ved et samlet nationalt museumsvæsen. Det er langt fra kun fællesskabet og solidariteten, der er på spil, hvis hovedopgaverne reduceres og en lang række mindre museer udsultes. Nedprioriterer staten sit engagement i det stærke danske museumsvæsen, er vi overbeviste om, at de danske museers internationale anerkendelse og succes vil blive reduceret. 

Publiceret:
30/01/2018

Debatindlæg i Altinget.dk

Siden den seneste museumslov trådte i kraft i 2013, er næsten totredjedele af en fælles strategisk pulje i Slots- og Kulturstyrelsen forsvundet. For især mindre museer er det vigtigt, at puljen ’fyldes op’ igen, skriver Flemming Just i Altinget.dk.

Værn om national samhørighed

Ingen har glæde af at bryde fællesskabsfølelsen og den nationale samhørighed på tværs af de danske museer. De danske museer er netop kendetegnet ved at være et samlet museumsvæsen, som gennem nationale standarder i henhold til museumsloven tilsammen varetager kultur-, kunst- og naturarven. Læs ODM's indlæg om de 2 visionsgruppers forslag til ny tilskudsstruktur.