Frem til den 2. juni 2025 kan museer, der er medlemmer hos ODM eller NEMO ansøge om gratis deltagelse i workshoppen Unlocking potential: Museums, the SDGs, and the path to wellbeing, som udbydes af NEMO.
Over fire onlinemoduler sættes der fokus på verdensmål tre, der handler om at sikre et sundt liv for alle og fremme trivsel for alle aldersgrupper. På modulerne arbejdes der blandt andet med sundhed og trivsel for ansatte, samarbejder med lokalsamfund og museets positive og negative bidrag til en bæredygtig udvikling.
Forløbet ruster deltagerne til at arbejde videre med Agenda 2030, og til at bruge verdensmålene som et værktøj i museets bæredygtighedsarbejde.
Læs mere om forløbet og tilmeld dig her: NEMO Trainings: NEMO – Network of European Museum Organisations.