Hvad betyder bæredygtighed for et museum? Det spørgsmål har der indtil nu eksisteret mange svar på, men med afsæt i ny EU-lovgivning får alle nu et fælles sprog for, hvad bæredygtighed er, og hvordan det kan måles og dermed rapporteres.
Med udgangspunkt i EU’s ‘Corporate Sustainability Reporting Directive’ (CSRD) og direktivets krav om bæredygtighedsrapportering, tilbyder en ny rapport danske museer en metode til at analysere deres egne sociale, forretningsetiske og miljømæssige (ESG) påvirkninger og potentialer. Ingen museer omfattes formelt af lovgivningen, men museernes omverden orienterer sig mod de standarder og metoder, som direktivet indeholder – metoder og standarder, som giver svar på en af de større udfordringer danske museer har haft, når det kommer til bæredygtighedsarbejdet: hvordan udvælger og prioriterer man de emner, som skal tillægges mest muligt ledelsesmæssigt fokus?
Rapporten, som er udarbejdet af Museernes Grønne Akademi i samarbejde med konsulentbureauet Nordic Sustainability, kortlægger de vigtigste bæredygtighedsemner for danske museer. Målet er at hjælpe museerne med at identificere og prioritere de indsatser, der giver den største effekt, og med at få overblik over bæredygtighedsemner, der rummer potentielle risici for museer.
Rapportens hovedkonklusioner
Rapporten og dens værktøjer vurderer, hvilke bæredygtighedsemner der er vigtige for museerne ud fra to perspektiver: museernes påvirkning på omverdenen, og omverdenens påvirkning på museerne. Dette todelte fokus giver den anvendte analysemetode navnet dobbelt væsentlighedsvurdering.
Væsentlighed for museerne vurderes på emner under miljømæssig, social og virksomhedsetisk bæredygtighed i forhold til negativ påvirkning, risici og potentialer for museer, hvor et omfattende analysearbejde af store mængder data fra danske museer sikrer, at rapportens konklusioner er relevante i en dansk kontekst. Rapportens fire hovedkonklusioner er:
- Museernes største strategiske muligheder er relateret til positive påvirkninger, da museumsbranchens aftryk er relativt lille i forhold til andre brancher. Museer tillægges stor troværdighed fra deres mange besøgende, og har en unik mulighed for at påvirke gæster i en bæredygtig retning.
- Museernes væsentligste negative påvirkninger er relateret til museernes værdikæde, herunder indkøb af varer til butik og restauration. Forskellige varer påvirker på forskellige måder, og der er god grund til at være opmærksom på fx fødevarer, udstillingsmaterialer og tekstiler.
- Sociale negative påvirkninger er især relateret til arbejdsvilkår samt diversitet, inklusion og mangfoldighed i egen drift og værdikæde.
- De største risici for museerne er relateret til omdømmeskade, omkostninger til klimatilpasning, energipriser og ændring i forventninger fra tilskudsgivere såsom stat, kommuner og fonde.
Museernes forskelligartede virkeligheder gør, at væsentlighedspunkterne vil variere fra museum til museum, og derfor er der i rapporten indarbejdet værktøjer til at vurdere væsentlighed for eget museum.
Implementering af væsentlighedstjek
Når rapporten gennemlæses, vil der findes væsentlighedstjek og ja/nej-spørgsmål, der knytter sig til hvert af de 14 bæredygtighedsemner, rapporten gennemgår. Disse værktøjer giver en håndgribelig måde at overføre rapportens metoder til eget museum på, så man kan få et overblik over hvilke emner, der er væsentlige og altså udbygge det strategiske arbejde med bæredygtighed.
Et emne som ansvarligt ressourceforbrug nævnes i rapporten som havende et stort aftryk samt potentiale for forbedring. Udfordringerne i museernes ressourceforbrug knytter sig i høj grad til forholdene i værdikæden, og er særligt væsentlige i bestemte indkøbskategorier.
I rapporten er der defineret en beløbsgrænse på 500.000 DKK, der afgør om en indkøbskategori er væsentlig eller ej. Indkøbskategorier hvor der indkøbes for mindre end dette er vurderet til ikke at have nogen stor samfundsmæssig væsentlighed, på trods af, at det kan være en stor post for museet – og i arbejdet med væsentlighed for eget museum, kan beløbsgrænsen da også rykkes.
Når man vurderer væsentligheden for museets ressourceforbrug, bør man overveje faktorer som genanvendelighedspotentiale og holdbarhed for de indkøbte varer. Her kan det være en fordel at inddrage medarbejdere med ansvar for museets indkøb og affaldshåndtering, ligesom det kan være til stor hjælp at indhente informationer om leverandørers indsatser for ressourceoptimering, genbrug og genanvendelse. Se mere om væsentlighedstjekket for ansvarligt ressourceforbrug her:
Find hele rapporten her, og kontakt gerne Birgitte Kehler Holst for uddybning af konklusioner eller hjælp til arbejdet med rapporten.