Tilmelding af indlæg til forhistorisk og historisk arkæologi på fagligt orienteringsmøde 2022

Tilmelding af indlæg til forhistorisk og historisk arkæologi på fagligt orienteringsmøde 2022

Tilmelding af indlæg til ODM’s orienteringsmøde den 14.-15. november 2022 – forhistorisk og historisk arkæologi

Kære kollega!

Så er det tid for tilmelding af faglige indlæg og posters til dette års orienteringsmøde.

Du kan tilmelde indlæg og/eller poster til og med den 14. juni 2022 – her på siden i det røde felt: “tilmeld”.

Bemærk! At du skal tilmelde dit indlæg/poster før, du tilmelder dig som deltager i årets orienteringsmøde.

Vi opfordrer til at indsende indlæg om aktuelle undersøgelser foretaget i perioden maj 2021 til maj 2022, nye resultater fra ældre undersøgelser, nye forskningsresultater, metodeudvikling m.v.!

Dit indlæg skal være begrundet med et abstrakt på maksimalt 150 ord. Abstraktet vil blive trykt i programmet.

Hvis dit indlæg kommer med i programmet for dette års orienteringsmøde, får du besked i begyndelsen af juli.

Foreløbigt program for orienteringsmødet forventes at være tilgængeligt på ODM’s hjemmeside i september.

Du har også mulighed for at tilmelde en poster.

Postere skal have et lodret plakatformat (70 x 100 cm). Alle tilmeldte postere accepteres. Tilmelder du et indlæg, der alternativt kan præsenteres som en poster, skal du gøre opmærksom på dette i dit abstrakt.

Bemærk! Tilmelding til orienteringsmødet skal ske i september – oktober 2022.

Information om tilmeldingsprocedure m.m. udsendes af ODM senere på året.

Information om årets hovedtema – ”Great Excavations”

I temaet om ekstraordinære udenlandske arkæologiske undersøgelsesprojekter vender vi i år blikket højt mod nord og har inviteret Julian Robert Post-Melbye (UIO – Kulturhistorisk museum) til at fortælle om ”Secrets of The Ice” projektet:

I løbet af de sidste 15 år har afsmeltningen af isen i de norske højfjelde bragt usædvanlige og velbevarede arkæologisk fund for dagens lys.

De spektakulære fund, som dateringsmæssigt strækker sig over 6.000 år, omfatter alt fra jagtudstyr til personligt tøj og børnelegetøj.

I foredraget fortælles om arbejdet med Glacier Archaeological Conservation Program og om formidlingen gennem Secrets of The Ice. – Et samarbejde mellem arkæologerne i Innlandet fylkeskommune og Kulturhistorisk museum i Oslo.

Det er fortællingen om de alpine højfjeldes kulturhistorie. Om rige jagtmarker 2.000 meter over havets overflade, hvor jægerens udstyr er blevet bevaret i isen. Om glemte bjergpas, hvor jernalderbefolkningen rejste over is og sne med hele familien, deres ejendele og husdyr.

Det er fortællingen om alle de overraskelser, som isen rummer, alle de nye ting vi har lært om forhistorien, og alle de fund vi stadig ikke forstår.

Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte;

Kasper Høhling Søsted

Museum Lolland-Falster

Tlf.: 5121 2950.

Mail: khs@museumlollandfalster.dk

Med venlig hilsen

Koordinatorerne for forhistorisk og historisk arkæologi

ODM’s orienteringsmøde 2022

Dato:

15. jun. 2022

Sted:

Oplæg uploades via formular - klik på tilmelding.

Tilmeldingsfrist:

14/06/2022

Priser:

Det koster ikke noget at tilmelde et indlæg.