Ansøgningsfrist: 25-02-2020

Kunne du tænke dig at blive om- og underviser på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark? Så tilbyder vi et spændende og studierelevant job med mange afvekslende opgaver med start 1. april 2020.

Arbejdsområde
Du skal have lyst til at fortælle om Frilandsmuseet for et bredt publikum og have mod på at arbejde med forskellige former med formidling, både nye og mere traditionelle. Du skal undervise elever fra folkeskole, gymnasium/HF og voksenuddannelserne, vise om for både et dansk og et udenlandsk publikum, samt afvikle forskellige aktiviteter for museets gæster, så de får en god oplevelse, når de besøger museet. Arbejdet vil foregå iklædt en historisk dragt, som du får udleveret ved ansættelsen.

Kvalifikationer
Vi ser gerne, at du:

  • Er i gang med første del af et universitetsstudie inden for historie, etnologi eller lignende
  • Har erfaring med undervisning eller kulturhistorisk formidling
  • Har interesse for landbohistorie i Danmark fra 1700-tallet til i dag
  • Kan lide at arbejde med børn og voksne
  • Er servicemindet og ved hvad det vil sige at skabe en ekstraordinær oplevelse for vores gæster
  • Er positiv, fleksibel, organiseret og ansvarsbevidst
  • Taler dansk og engelsk (hvis du også taler tysk, er det en fordel)

Du bliver en del af den gruppe på Frilandsmuseet, der har ansvaret for, at vores gæster får en fantastisk oplevelse. Du får rig mulighed for at udvikle dig personligt og fagligt i et job, hvor tempoet er højt, brugeroplevelsen altid er i fokus og arbejdsopgaverne er varierende.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet er Frilandsmuseet, der ligger i Sorgenfri nord for København. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til regulativ af 8. august 2018 samt den til enhver tid gældende aftale om oplærings- og ansættelsesvilkår for timelønsansatte om- og undervisere på Nationalmuseet. Arbejdstiden er varierende. Arbejdet ligger fortrinsvis på 1- 2 dage om ugen i tidsrummet kl. 10.00 til 16.00. Der forekommer arbejde i weekender og om aftenen.

Stillingerne ønskes besat fra 1. april 2020, hvorefter du vil gennemgå en grundig oplæring.

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en børneattest inden ansættelsen.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for fremme af ligestillingen blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingerne.

Skriftlig ansøgning skal sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest tirsdag den 25. februar 2020.

Yderligere oplysninger om stillingerne fås ved henvendelse til undervisningsansvarlig Inge-Mette Petersen på mail: uvfri@natmus.dk, tlf. 41206415, eller presse- og markedsføringsansvarlig Brittany Overgaard på mail: brittany.overgaard@natmus.dk

 

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 3 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Søg stillingen

Publiceret:
03/02/2020