Ansøgningsfrist: 17-12-2019

 

En stilling som bookingmedarbejder ved Krigsmuseet er ledig til besættelse snarest muligt.

Kunne du tænke dig at booke besøg og omvisninger i fantastiske rammer som Krigsmuseet, Frihedsmuseet og Hangar 46? Så send en ansøgning om at blive bookingmedarbejder på Krigsmuseet.

Arbejdsopgaver

Som bookingmedarbejder vil du få en meget varieret hverdag. Du skal være det daglige bindeled mellem os på den ene side og skoler, firmaer og private grupper på den anden. Du skal via mail og telefon booke omvisninger og undervisningsforløb på vores mange besøgssteder. Vi sætter en ære i at vejlede vores kunder, så de får det produkt, der matcher deres behov bedst muligt. Det er derfor vigtigt, at du har et udpræget servicegen, så alle vores kunder får en positiv oplevelse.

Du vil få en bred kontaktflade både i og uden for museet, og det kræver samarbejdsevner og lyst til at yde service på et højt niveau.

Arbejdsopgaver vil primært være følgende:

  • Salg og booking af omvisninger og undervisningsforløb
  • Besvarelse af kundehenvendelser via telefon og e-mail
  • Vagtplanlægning
  • Modtagelse af sygemeldinger fra personalet og indkaldelse af afløsere
  • Stå for den daglige briefing af medarbejderne og medvirke til, at dagen forløber efter planen
  • Diverse administrative opgaver

Vi sørger naturligvis for grundig oplæring i arbejdets mange facetter.

Organisatorisk bliver du en del af Krigsmuseet, der varetager formidlingen på tre af National­museets besøgssteder. Ud over Krigsmuseet drejer det sig om Frihedsmuseet, når det genåbner i 2020, samt Hangar 46.

Vi lægger vægt på et tæt tværgående samarbejde og en uformel omgangstone. Vi har store ambi­tioner, og der vil ofte være meget at se til, men selvom vi løber stærkt, gør vi stadig en dyd ud af at være gode og hjælpsomme kolleger for hinanden.

Kvalifikationer

Vi vil ved stillingens besættelse lægge særlig vægt på følgende:                

  • Erfaring med salg og booking
  • Erfaring med kundeservice og telefonbetjening
  • Gode IT-kundskaber
  • Flydende i skriftlig og mundtlig dansk og engelsk
  • En bred kulturhistorisk interesse
  • Godt overblik og evne til at arbejde struktureret, også i hektiske situationer
  • Et godt humør – selv når det går stærkt

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelsesstedet er Krigsmuseet på Slotsholmen i København. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst samt Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK.

Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle interesserede, uanset personlig baggrund, til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning med oplysning om uddannelse og hidtidig beskæftigelse sendes via vores elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være slottet i hænde senest tirsdag den 17. december 2019.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 16. januar 2020.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos museumschef Jens Carl Kirchmeier-Andersen på tlf. 4120 6040 eller mail: Jens.Carl.Kirchmeier-Andersen@natmus.dk. eller driftsleder Jan Blichert-Hansen på tlf. 41 20 68 70 eller mail: jbs@natmus.dk.

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 3 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

 

Søg stillingen her

Publiceret:
02/12/2019