Har du en god fornemmelse for forretning og en bred erfaring med produktudvikling, og kan du kombinere strategisk tænkning med praktisk udførelse? Så er du måske den nye chef for Statens Naturhistoriske Museums museumsbutikker.

Om stillingen
Du bliver den del af Statens Naturhistoriske Museums salgsteam, som indgår i museets kommercielle enhed, der udvikler og leverer unikke kommercielle produkter og oplevelser i høj kvalitet til museets tre afdelinger: Botanisk Have, Geologisk Museum og Zoologisk Museum. Dette omfatter billetsalg og modtagelse af gæsterne, varesalg (inklusive licensering og branding), mad og drikkevarer, medlemskaber, partnerskaber, firmaarrangementer og events.

Afdelingen spiller en vigtig rolle i forhold til at give gæsterne en god oplevelse, som forøger museets kommercielle indkomst. Det er museets vision at styrke forbindelsen mellem mennesker og natur, og det er det kommercielle teams ansvar, at vareudvalget og fortællingen i butikkerne understøtter virkeliggørelsen af den vision. Alt dette skal samtidig bidrage til, at gæsterne får en oplevelse i særklasse, når de besøger museet.

Om arbejdsopgaverne
Sammen med dine nærmeste kolleger har du det daglige ansvar for driften af museets tre butikker.

Du vil blive leder for et team bestående af 11 butiksmedarbejdere og ca. 10 studerende på gulvet og skal koordinere en effektiv planlægning af medarbejdernes arbejde. Sammen med dit team er du ansvarlig for indkøb, adækvat lagerstyring, korrekt udførelse af administrative og finansielle processer og rapportering. Om nødvendigt vil du selv skulle assistere på gulvet. Udvikling og produktion af museets egen merchandise vil også være en betydningsfuld del af dit arbejde. Dette omfatter både egne brandede produkter baseret på museets samlinger og co-brandede produkter udviklet i samarbejde med tredjeparter.

Statens Naturhistoriske Museums butikker tilbyder et unikt og varieret sortiment af produkter med en fortælling i en kontekst, hvor virksomhedens sociale ansvar og bæredygtigheden er centrale elementer. Du formidler denne fortælling til vores kunder, rådgiver om kundetilfredshed og stimulerer salget gennem en attraktiv præsentation af varerne i butikkerne. Du rapporterer til lederen af de kommercielle aktiviteter.

Forventninger

  • Du har mindst otte års erfaring fra lignende stillinger, og mindst fire års erfaring i en ledende stilling.
  • Det vil være en fordel hvis du har arbejdet i en udfordrende kommerciel sammenhæng enten i detailhandlen eller i serviceindustrien.
  • Du har kendskab til lagerstyring og automatiske PoS-systemer, helst NaviPartner.
  • Du er bekendt med specifikke butiksprocesser og -procedurer, så du aktivt kan foreslå ændringer og forbedringer.
  • Takket være din kreativitet og erfaring med visuel varepræsentation får du butikkerne til at se attraktive og indbydende ud.
  • Du er analytisk stærk og får energi fra at skrive og analysere rapporter, som fører til forslag til forbedringer, der hjælper os med at nå museets mål.
  • Du er energisk, engageret og en holdspiller, der forstår, at samarbejde er nøglen til succes.
  • Du er en erfaren leder, som inspirerer og udvikler medarbejderne til i fællesskab at blive endnu bedre.
  • Du er både kunde- og resultatorienteret og sætter en ære i at nå dine mål.
  • Du kan lide at arbejde i et dynamisk miljø og er modstandsdygtig over for stress, eftersom du er i stand til at udføre mange forskellige opgaver på samme tid, fra strategiske opgaver til praktiske udfordringer.
  • Du sætter pris på museet og dets samlinger.

Eftersom museet er en international arbejdsplads, taler og skriver du flydende både dansk og engelsk. Jobbet kræver fleksible arbejdstider, inklusive weekend- og aftenarbejde.

Hvad museet tilbyder
En enestående mulighed for at gøre Statens Naturhistoriske Museums butikker til en succes. Du bliver en del af en dynamisk og innovativ arbejdsplads, hvor der sættes pris på professionalisme, samarbejde og initiativ i det daglige arbejde.

Om museet
Naturhistoriske museer har aldrig haft større betydning, end de har i dag. Vores planet er beboet af millioner af levende arter. Men i dag har en enkelt art magten til at ændre livet på Jorden fundamentalt. Skal vi finde løsninger på de store udfordringer, verden står over for, kan det kun ske ved, at vi forandrer lokalt, samarbejder internationalt og deler den viden og de ressourcer, vi i fællesskab besidder.

Visionen for Statens Naturhistoriske Museum er at styrke forbindelsen mellem mennesker og natur. Museet vil inspirere, engagere og give alle mulighed for at nyde, forstå og passe på naturens mangfoldighed. I de kommende år bygges et nyt nationalt hovedmuseum for naturhistorie, der forventes at åbne for publikum i 2023. Den nye museumsbygning får beliggenhed i Botanisk Have i hjertet af København og vil rumme state-of-the art laboratorier, enestående videnskabelige samlinger, nye udstillinger samt faciliteter til undervisning. Det er ambitionen i løbet af de næste fire år at ændre opfattelsen og brugen af naturhistoriske museer og herigennem styrke forbindelsen mellem mennesker og natur.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer - Det Statslige Område (OAO-S) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK/stat), eller anden relevant overenskomst.
Ansættelsen sker som kontorfunktionær i løngruppe 3, sats 3 (HK Stat).

Der vil være mulighed for forhandling af yderligere tillæg efter kvalifikationer. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 37 timer.

Din ansøgning
Er du interesseret i stillingen, bedes du sende en elektronisk ansøgning på engelsk med bilagt CV og dokumentation for uddannelse via Jobportalen. Ansøgningen skal være museet i hænde senest den 16. oktober 2019.

Ansættelsessamtaler vil finde sted i uge 43 og 44, evt. runde to i uge 45. Bemærk, at samtalerne vil foregå på engelsk.

Universitetet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Stillingen er til besættelse fra 1. januar 2020.

Information og yderligere spørgsmål
Du kan læse mere om Statens Naturhistoriske Museum på www.snm.ku.dk. Yderligere spørgsmål til stillingen kan rettes til Udviklingschef Anne-Marie Hoogerwerf-Hospes på +45 93 50 91 14 eller anne.hospes@snm.ku.dk.

Søg stillingen her

Publiceret:
01/10/2019