Ansøgningsfrist: 24-06-2025
Brænder du for at skabe nærværende og målrettet kommunikation, der både engagerer, informerer og inspirerer? Og elsker du at arbejde med kunst og kultur? Så er dette måske noget for dig.
CLAY Keramikmuseum søger en kommunikationsansvarlig, der kan løfte museets aktiviteter og udstillinger ud over rampen. Du bliver en central del af en ambitiøs og engageret kulturinstitution i rivende udvikling og en organisation af dedikerede medarbejdere.
Dine primære opgaver vil være at:
- Udvikle og aktivere markedsførings- og kommunikationsstrategier med blik for både kunstens væsen og publikums virkelighed
- Formidle museets udstillinger, aktiviteter og samlinger til varierende målgrupper og på forskellige platforme – fysisk såvel som digitalt
- Udarbejde tekster, pressemeddelelser og pressekits til danske og udenlandske medier
- Medvirke til at museet bliver set og hørt som en stærk kulturinstitution i både dansk og international sammenhæng
- At forhandle, booke annoncer og koordinere dem med museets samarbejdspartnere
Vi forestiller os, at du:
- Har en relevant uddannelse og erfaring med kommunikation og formidling – gerne inden for kunst og kultur
- Er strategisk tænkende og samtidig god til at arbejde selvstændigt og eksekvere
- Har evnen til at fange kernen i en fortælling og formidle den faktuelt, kort og præcist
- Behersker dansk og engelsk i skrift og tale og kan tilpasse dit sprog til forskellige målgrupper og medier
- Har digitalt overskud og er hjemmevant i sociale medier, CMS, nyhedsbreve og andre digitale formater
- Har et stilsikkert øje og kan arbejde med billeder og videoer til presse og SoMe
- Er fleksibel og trives i et dynamisk miljø på en arbejdsplads med mange forskellige samarbejdsflader
Hos os får du:
- En central rolle på en ambitiøs kulturinstitution i bevægelse – med strategisk indflydelse på museets kommunikationsprofil
- Et passioneret arbejdsmiljø, hvor vi arbejder tæt, sparrer åbent og løfter i fællesskab
- En alsidig hverdag i smukke omgivelser ved Lillebælt. Din kontorplads er i hjertet af museets administration, hvor du nemt kan følge med i alt, hvad der rører sig
Organisationen på CLAY Keramikmuseum udgør en sammensat medarbejdergruppe af forskellige fagprofiler og en stor gruppe af frivillige. Som kommunikationsansvarlig indgår du naturligt i et bredere team af medarbejdere, herunder særligt med vores direktør, museumsinspektører, arrangementsansvarlige og eksterne samarbejdspartnere.
Din primære arbejdstid ligger på hverdage mellem 9 og 16 med en arbejdsuge på 37 t. Aften- og weekendarbejde kan forekomme i forbindelse med ferniseringer, særarrangementer mv. Evt. overarbejde flekses løbende ud.
Om CLAY Keramikmuseum
Museet har en unik beliggenhed i Middelfart, er Nordens største keramikmuseum, og besøges årligt af over 40.000 danske og udenlandske gæster, som vi sætter en ære i at møde i øjenhøjde. Museet viser årligt 5-7 udstillinger af dansk og international keramisk kunst, kunsthåndværk og design, foruden den faste præsentation fra museets samlinger. Dertil står museet for en række større og mindre arrangementer som DM i drejning, jule- og pottemagermarkeder, koncerter og workshops, ligesom vi arbejder sammen med andre lokale turistaktører og Middelfart Kommune om events.
Ansøgningsfrist: tirsdag d. 24. juni 2025
1. samtale forventes afholdt tirsdag d. 1. juli 2025
2. samtale forventes afholdt fredag d. 4. juli 2025
Tiltrædelse: 1. september 2025
Spørgsmål til stillingen kan rettes til:
Direktør Pia Wirnfeldt – pia@claymuseum.dk
Økonomiansvarlig Dorte Bastkjær – finans@claymuseum.dk
Send din ansøgning og CV til:
og mærk emnet “Kommunikationsansvarlig”
Vi ser frem til at modtage din ansøgning!