Til Nationalmuseet søges en energisk og erfaren sekretær, der vil repræsentere Nationalmuseet internt og eksternt og som samtidig kan varetage grundlæggende administrative og praktiske opgaver. Du skal medvirke til sikre et inspirerende arbejdsmiljø og et Nationalmuseum, hvor alle møder historien og føler sig inviteret inden for.

Nationalmuseet er inde i en spændende og positiv udvikling, og du bliver en del af et hold, der arbejder med alt fra udstillinger, undervisning, rundvisning, markedsføring, booking, salg, aktiviteter, presse, web og analyse og til det gode værtskab. Museet og medarbejderne er ambitiøse, løber hurtigt og vil nye steder hen, men gør en dyd ud af at være gode kolleger for hinanden.

Arbejdsområde
Du refererer til museumschefen, og meget af din tid vil gå med at holde styr på hendes kalender, planlægge og forberede møder og skrive referat fra vigtige interne og eksterne møder. Du skal arbejde med systemer som RejsUd, Apsis, Indfak2 og mTime samt hjælpe os alle med sagsoprettelser og journalisering i journalsystemet Public360. Du vil skulle planlægge, udvikle og gennemføre større og mindre arrangementer, ledelsesseminarer, møder mv.

Museet har et netværk af sekretærer, som du bliver en del af.

Kvalifikationer
Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, til gengæld forventes, at du er indstillet på at løse opgaver fra A til Z, at du tager initiativ, er serviceorienteret og kan lide at være på forkant med dine opgaver. Nationalmuseet forventer, at du kan arbejde selvstændigt og motiveres af en alsidig hverdag med både praktiske, operationelle og administrative opgaver. Nationalmuseet arbejder målrettet med at optimere og forbedre arbejdsgange og processer, og du skal derfor have sans for detaljerne og blik for forbedringsmuligheder.

Som person befinder du dig godt i rollen som den, der kan planlægge, koordinere og eksekvere. Du skal have lyst til at dele din viden og skabe resultater gennem godt samarbejde. Det er derfor også vigtigt, at du er hjælpsom og kan skabe gode relationer og trives i en rolle, hvor du dagligt har kontakt til mange kolleger og eksterne samarbejdspartnere.

Din hverdag vil være omskiftelig med mange forskellige opgaver, der kræver, at du samarbejder og tager initiativ til at få opgaver løst, og følge dem til dørs.

Det forventes, at du:

  • har erfaring fra en lignende stilling
  • har en serviceminded tilgang til dit arbejde og dine kolleger
  • har erfaring med journalisering og andre administrative opgaver
  • kender systemer som RejsUd, Apsis, IndFak2 og Public 360
  • er god til at formulere dig skriftligt
  • er god til engelsk både skriftligt og mundtligt
  • er omhyggelig og detaljeorienteret
  • sætter en ære i at have overblikket

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Løn og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til den til enhver tid gældende OAO-S-fællesoverenskomst samt Organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK. Ansættelsesstedet er i Prinsens Palæ i København.

Stillingen som enhedssekretær er ledig til besættelse snarest muligt.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning med oplysning om hidtidig beskæftigelse sendes via det elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest mandag den 23. september 2019.

Yderligere oplysninger om stillingen kan indhentes hos museumschef Anni Mogensen på mail: anni.mogensen@natmus.dk

Læs mere og søg stillingen her

Publiceret:
09/09/2019