Facility medarbejder til Danmarks Jernbanemuseum

Ansøgningsfrist: 18-08-2024

Danmarks Jernbanemuseum søger en faglært håndværker med teknisk snilde til vores driftsafdeling på Danmarks Jernbanemuseum.

Danmarks Jernbanemuseum er beliggende centralt i Odense og har ca. 90.000 gæster årligt. Museet har et højt aktivitetsniveau med mange arrangementer og et stort bygningsanlæg med udeareal at vedligeholde.

Vi har brug for en medarbejder der kan deltage i planlægning og vedligehold af ejendommen i samråd med vores forvalter og selv er udførende i de praktiske opgaver. Udover en forvalter er der tilknyttet to tekniske servicemedarbejdere til opgaverne.

Opgaverne er

  • Selvstændig varetagelse af løbende vedligehold på museets bygninger, tekniske anlæg og udeområder
  • Indhentning af eksterne håndværkertilbud samt styring og afslutning heraf
  • Medvirken i museets projekter og almene opgaver (udstillingsopbygning, let rangering, varetagelse af arrangementer, arbejde med museumsgenstande og magasiner)
  • Medvirken til løsning af arbejdsmiljøopgaver, herunder div. eftersyn af stiger, pallereoler, kemisk risikovurdering
  • Medvirken til løsning af arbejdsmiljørelaterede opgaver, herunder eftersynsopgaver og kemisk risikovurdering.
  • Deltagelse i vagtordning

En dygtig håndværker med evner til at planlægge og følge opgaver til dørs

Som person er du præget af ansvarsfølelse og grundighed og du kan bevare overblikket i pressede situationer og ved store arrangementer. Du er god til at samarbejde med andre, finde løsninger og få afsluttet store som små projekter. Du er udadvendt, engageret og parat til at håndtere komplekse opgaver. Du er faglig dygtig inden for dit håndværksfag og har praktisk flair for og vilje til at sætte dig ind i andre tekniske områder. Du skal være parat til at gennemgå nødvendige kurser. Det er et krav at du har kørekort til bil og gerne BE til trailer og certifikat til teleskoplæsser samt god fysisk form.

Dine kompetencer

  • En relevant håndværksmæssig baggrund (tømrer, elektriker, vvs eller andet relevant)
  • Erfaring fra tilsvarende stilling eller anden erfaring med planlægning og varetagelse af driftsopgaver med stort bygningsanlæg, herunder håndtering af kontakt med eksterne håndværkere
  • Gerne kendskab til f.eks. ABA, ABDL, AVS, CTS, porte, AIA, Iloq system, elevatorer, nødbelysning, ventilation og andre tekniske installationer
  • Erfaring med vejledning af andre medarbejdere, heriblandt museet egne medarbejdere samt praktikanter

Arbejdspladsen

Danmarks Jernbanemuseum er et selvejende museum organiseret som en fond. Det er en arbejdsplads præget af stærkt engagement, god trivsel, respekt for kollegerne og en uhøjtidelig tone. I dagligdagen vil du have kontakt til alle medarbejdere på museet og til de besøgende.

Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fuldtidsstilling på 37 timer pr. uge. Lønnen fastsættes efter kompetencer og erfaring. Den daglige drift varetages hovedsaligt på Dannebrogsgade 24, 5000 Odense C, og i mindre omfang udkørende opgaver på vores magasiner.

Ansøgning Send din ansøgning og dit CV vedlagt relevante eksamenspapirer til job@jernbanemuseet.dk og senest den 18. august 2024. Samtalerne forventes afholdt den 27-28. august 2024 og tiltrædelse den 1. oktober 2024 eller snarest derefter.

Hvis du ønsker yderligere oplysninger, kan du kontakte forvalter Jes Wilken Andersen på telefon 3065 4881.

Publiceret:
09/08/2024