Ansøgningsfrist: Der bliver løbende indkaldt til samtaler og ansættelsesprocessen stopper, når den rette kandidat er fundet.

Museum Sydøstdanmark søger bredt favnende IT-blæksprutte til vores tekniske afdeling.

Vi har kontor i enestående omgivelser på Holmegaard Glasværk, men servicerer også museets andre afdelinger: Danmarks Borgcenter, Køge Museum, Vikingeborgen, Møn Museum samt Næstved Museum, så arbejdsstedet er ikke fast, hvorfor kørekort B og egen bil er et must i jobbet.

Da Museum Sydøstdanmark er en kreativ arbejdsplads, er dagene sjældent ens og arbejdsopgaverne er afvekslende.

Vi forventer, at de primære arbejdsopgaver er:

  • drift af IT-løsninger, herunder opdatering og fejlsøgning
  • service af netværk og firewall
  • overvågning af IT/AV i forbindelse med udstillinger
  • tilpasning og opdatering af kassesystemer
  • løbende kontrol af backup
  • vedligeholde og opdater IT-dokumentation
  • oprettelse af brugere i AD
  • support og assistance til museets medarbejdere

Museets IT-løsning kører med eget hostet data miljø, på klientsiden er det primært et Apple-miljø med Mac og iPhone, men også Windows. Der er stor fokus på brugen af open source software.

I praksis administreres ca. 70 Mac-maskiner, 50-60 pc'er, ca. 80 iPhones og ca. 30 Android-telefoner. De systemer Museum Sydøstdanmark hovedsagligt benytter er: VMware, MacOS, Windows, Zimbra, Alfresco, Onlyoffice, Keycloak, Miradore.

I teknisk afdeling er der tæt samarbejde i et uhøjtideligt miljø. De daglige ad hoc-opgaver og IT-projekter planlægges med den ansvarlige for IT- og teknisk afdeling. Museum Sydøstdanmark investerer i medarbejderne, så der er god mulighed for efteruddannelse og kurser, ligesom der vægtes et godt socialt miljø medarbejderne imellem.

Af kvalifikationer lægges der vægt på:

  • en faglig uddannelse indenfor IT og/eller flere års dokumenteret erfaring fra lignende stilling
  • evnen til at arbejde både selvstændigt og samarbejde bredt på tværs af fagområder
  • lyst til at arbejde i et miljø hvor der er mange besøgende
  • et godt overblik og evne til at prioritere når det brænder på
  • initiativ og lyst til udvikling
  • fleksibilitet
  • en serviceminded indstilling både i forhold til kollegaer og besøgende på museerne evnen til at kommunikere og formulere sig på skrift og i tale på dansk og engelsk.

Stillingen er en fuldtidsstilling med gennemsnitligt 37 timer pr. uge.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til IT og teknisk ansvarlig Carl Henrik Hansen på tlf. 2077 2521.

Har ovenstående fanget din interesse, så send din ansøgning/CV mrk. IT-blæksprutte til job@museerne.dk.

Der bliver løbende indkaldt til samtaler og ansættelsesprocessen stopper, når den rette kandidat er fundet.

Du kan læse mere om Museum Sydøstdanmark på www.museerne.dk.

Publiceret:
14/01/2022