Nationalmuseets afdeling for Forskning, Samling og Bevaring går en spændende tid i møde med flere store forandringer. Med fokus på forbedring af publikums oplevelse af Nationalmuseet, arbejdes der blandt andet hen mod åbningen af et nybygget Frihedsmuseum og en vikingeudstilling i Prinsens Palæ i København, samt løbende fornyelse af de faste udstillinger, sideløbende med forberedelsen af indflytningen i Fællesmagasinet med Det Kongelige Bibliotek i 2021.

Derudover vil der i de kommende år også være opgaver vedrørende Danefæ og klargøring af genstande til udstilling, udlån og studiebrug samt fortsat tilgang af indtægtsdækkede opgaver inden for alle afdelingens fagområder.

Har du lyst til at være med i denne spændende udvikling og blive del af et kompetent hold, der sammen løser ofte komplekse opgaver i et givende og tværgående fagligt miljø, så er det dig, Nationalmuseet søger som ny konservator i enheden Magasinering og Kulturhistorisk Konservering.

Arbejdsområde
Alle aspekter inden for konservering og dokumentation i forhold til metalgenstande med hovedvægt på arkæologisk metal, herunder mønter og kompositter indeholdende arkæologisk metal.

Arbejdet omfatter udstillingsarbejde, udstillingspleje og projektstyring, herunder administrative sagsgange, udarbejdelse af tilbud og licitationsmateriale til eksterne kunder samt rådgivning og konsulentbistand både nationalt og internationalt i forbindelse med konservering/restaurering samt prøveudtagning og analyse af metal og kompositter indeholdende metal.

Der vil lejlighedsvis være kurerrejser i ind- og udland.

Kvalifikationer
Du skal have en uddannelse som kandidat fra Det Kongelige Danske Kunstakademi, Konservatorskolen eller en dermed ligestillet uddannelse.

Herudover vil der blive lagt vægt på, at du

  • har lyst til eller har opnået erfaring med konservering og dokumentation af arkæologiske metal og kompositter indeholdende metal
  • kan bidrage til områdets faglige udvikling, herunder konstruktivt i faglige diskussioner omkring opgavernes løsning samt udvikling og evaluering af metoder til konservering af arkæologiske kompositter
  • kender relevante analysemetoder inden for fagområdet og kan rådgive om og udtage prøver
  • har kendskab til relevant informations- og dokumentationsteknologi, herunder røntgen og scanning
  • kan eller har lyst til varetage projektledelsen/koordineringen af større projekter, herunder udstillinger og/eller fagområder.
  • har lyst til eller erfaring med at udarbejde tilbud til eksterne kunder
  • er god til at håndtere kunder
  • kan håndtere flere opgaver sideløbende og bevare overblikket i en travl hverdag
  • er god til at formidle dit fag
  • er god til at samarbejde
  • udviser fleksibilitet og selvstændighed i arbejdet
  • har ordenssans og er systematisk i din opgaveløsning. 

Du skal have kørekort til kategori B.

Løn og ansættelsesvilkår
Arbejdsstedet vil primært være i Brede. Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitlig 37 timer. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Du må være indstillet på, at arbejdsstedet kan variere i kortere eller længere perioder. Der kan forekomme tjenesterejser og udstationeringer af kortere eller længere varighed, da Nationalmuseet har udstillingssteder og magasiner fordelt over det meste af Danmark, ligesom indtægtsdækkede opgaver, der ikke hjemtages til værkstederne, udføres over hele landet og i enkelte tilfælde i udlandet.

Nationalmuseet skal have mulighed for at vurdere en straffeattest til privat brug inden ansættelsen.

Stillingen ønskes besat med virkning fra den 1. september 2019 eller snarest derefter.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Hvis ovenstående har din interesse, så send en ansøgning via det elektroniske rekrutteringssystem på www.natmus.dk/job Ansøgningen skal være museet i hænde senest mandag den 5. august 2019.

Der forventes afholdt ansættelsessamtaler i uge 34.

Yderligere oplysninger kan indhentes hos chef for Magasinering og Kulturhistorisk Konservering Anne-Kathrine Kjerulff på tlf. 41 20 65 20.

Læs mere og søg stillingen her

Publiceret:
20/06/2019