Ansøgningsfrist: 18-04-2021

Bevaringscenter Nord søger en kulturhistorisk konservator til en fuldtidsstilling med tiltrædelse 1. juni 2021 eller snarest herefter. For den rette medarbejder tilbyder vi varierende og spændende arbejdsopgaver i et tværfagligt og professionelt arbejdsmiljø.

Bevaringscenter Nord er en selvejende institution, som yder professionel konservering, restaurering og rådgivning om bevaring til bl.a. museer, arkiver, kirker og private kunder. Bevaringscenter Nord er et fagligt kraftcenter med fem faglige afdelinger: Grafisk konservering, trækonservering, monumentalkunstkonservering, maleri- og farvelagskonservering og kulturhistorisk/arkæologisk konservering. Læs mere om os på www.bcnord.dk

Høj faglighed og dialogskabende samarbejde
Du bliver en del af et team på 10 kollegaer, der arbejder i tæt dialog med hinanden.

Du vil hovedsageligt komme til at arbejde inden for det arkæologiske/kulturhistoriske område, men der kan også blive behov for at give en hånd med i de andre afdelinger ved spidsbelastninger. Du skal derfor have lyst til at arbejde med materialer uden for dit fagområde.

Stemningen på arbejdspladsen er åben og uformel, og vi går meget op i at bevare et højt fagligt niveau i vores arbejde.

Varierende arbejdsopgaver
Vi søger en person, som selvstændigt kan udføre alle former for konserveringsopgaver inden for det
kulturhistoriske/arkæologiske konserveringsfelt. Har du ikke erfaring indenfor alle kulturhistoriske fagområder, forventer vi, at du har lyst til at tilegne dig relevant viden. Udover konservering vil arbejdet kunne omfatte samlingsvaretagelse, udarbejdelse af behovsanalyser og rådgivning af museumspersonale i bevaringsspørgsmål.

Der kan være perioder med midlertidige arbejdspladser, og overnatning ude skal derfor påregnes. Arbejdet vil dog hovedsageligt foregå på Bevaringscenter Nord eller på vores tilknyttede brugermuseer.

Kulturhistorisk konservator med høje faglige kompetencer og gode samarbejdsevner
Vi søger en imødekommende og faglig dygtig kulturhistorisk konservator, som er uddannet bac.scient.cons. eller cand.scient.cons. fra Konservatorskolen eller tilsvarende.

Du skal selvstændigt kunne udføre arbejdsopgaver af høj faglig kvalitet og udføre det fornødne
dokumentationsmateriale. Samtidig er du åben for samarbejde og dialog på tværs af værkstedets faglige retninger.

Du struktureret og god til at bevare overblikket og sætter en ære i at afslutte opgaverne inden for den angivne tidsramme og i at overholde aftaler med såvel kunder som kollegaer. Vi forventer, at du er god til at kommunikere både skriftligt og mundtligt på dansk og har gode kommunikative evner overfor vores samarbejdspartnere og kunder. Det er et krav, at du har kørekort til bil eller er villig til at tage det umiddelbart efter ansættelsen.

Der vil især blive lagt vægt på, at du har erfaring med konservering af arkæologisk materiale.

Ansøgning og vilkår
Arbejdstiden er 37 timer pr. uge. Løn i forhold til uddannelse og kompetencer. Tilbud om sundhedsforsikring.

Tiltrædelse 1. juni eller snarest herefter.

Er du interesseret, og har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Bevaringscenter Nords direktør Hanne Billeschou Juhl på 20950717 eller hbj@bcnord.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning og CV på samme e-mailadresse senest den 18. april 2021. Samtaler forventes at blive afholdt ved personligt fremmøde i uge 17.

Bevaringscenter Nord har til huse i store, velindrettede lokaler i det naturskønne Hammer Bakker beliggende i Vodskov. Vodskov er en mindre by ca. 12 km nord for Aalborg. Motorvej E45 og busser går næsten lige til døren, og der er cykelsti mellem Aalborg og Vodskov.
Aalborg er Danmarks fjerdestørste by. Aalborg er en universitetsby med fokus på et alsidigt kulturliv. Byen byder bl.a. på Nordkraft, Musikkens Hus, Kunsten, Utzon Centret samt diverse café- og udelivssteder og meget mere. Fra København er der daglige, direkte flyafgange.

Klik for PDF

Publiceret:
22/03/2021