M/S Museet for Søfart søger assistent til samlingsarbejde

(Tidsbegrænset projektstilling)

Ansøgningsfrist: 02-08-2024

Arbejdsområde

M/S Museet for Søfart er i gang med at forberede nye permanente udstillinger med åbning i foråret 2025. I denne anledning skal museet have nedtaget de gamle udstillinger og flytte museumsgenstande til museets magasin, samt få dem lagt ordentligt på plads. Andre genstande skal flyttes til museet, så nye udstillinger kan opsættes. Derudover vil der være opgaver indenfor samlingsgennemgang og andet forfaldende museumsarbejde.

Den museumsfaglige assistent skal sammen med en museumsinspektør varetage registrering i museumsdatabasen SARA (bl.a. genstands- og pladsregistrering), samlingsgennemgang, flytning og håndtering af museumsgenstande. Der vil også forekomme selvstændige opgaver efter instruktion.

Kvalifikationer

  • Du har en museumsfaglig uddannelse (eks. historiker, konservator eller arkæolog)
  • Du har erfaring med samlingsarbejde.
  • Du arbejder godt i små teams, og kan også arbejde selvstændigt.
  • Du kan lide at arbejdet på et museumsmagasin indebærer både moderate løft og opgaver med f.eks. palleløfter – mange af opgaverne er af praktisk art.
  • Du forstår at omgås museumsgenstande med respekt og nænsomhed.
  • Kørekort er en fordel.
  • Kendskab til de statsanerkendte museers registreringsværktøj SARA er en fordel, men intet krav.

Som udgangspunkt er stillingen 4 dage om ugen, og dit primære arbejdssted vil være museets magasin i Helsingør. 

Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 30 timer ugtl. og tidsbegrænset til 4 måneder. Løn efter kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat 1. september 2024 eller snarest derefter.

Ansøgning

Skriftlig ansøgning inklusiv relevante bilag sendes på mail til job@mfs.dk. Skriv ”Museumsassistent” i emnefeltet. Ansøgningsfrist er 2. august 2024 kl. 12. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted 6. august 2024.

Har du spørgsmål vedr. stillingen, kan du kontakte museumsinspektør Thorbjørn Thaarup på mail TT@mfs.dk / tlf. 24977346 eller museumsinspektør Jannik Hartrup på mail JH@mfs.dk / tlf. 29168565

Om museet

M/S Museet for Søfart er et statsanerkendt museum med beliggenhed i Helsingør og et dertilhørende magasin, som har placering på en anden adresse.

Publiceret:
05/07/2024