Har du lyst til at arbejde med varierende og spændende arbejdsopgaver i et tværfagligt og godt arbejdsmiljø, så er jobbet som malerikonservator på Bevaringscenter Nord måske noget for dig?

Bevaringscenter Nord er en selvejende institution, som har til formål at yde bevaringsfaglig bistand til museer og andre kulturbevarende institutioner i Nordjylland. Desuden arbejder vi for kunder uden for museumsverdenen, fx kirker, institutioner og private. Bevaringscenteret har fem faglige afdelinger: Grafisk konservering, trækonservering, kulturhistorisk/arkæologisk konservering, monumental konservering og maleri/farvelagskonservering. Læs mere om os på www.bcnord.dk.

Tæt fagligt samarbejde med kolleger 
Du bliver en del af et team på 9 kolleger, der arbejder i tæt dialog med hinanden. Stemningen på arbejdspladsen er åben og uformel, og vi går meget op i at bevare et højt fagligt niveau i vores arbejde. Du vil komme til at arbejde tæt sammen med værkstedets to andre malerikonservatorer, men der kan også blive behov for at give en hånd med i de andre afdelinger i perioder med spidsbelastning.

Varierende arbejdsopgaver
Vi søger en person, som kan udføre konservering/restaurering inden for malerikonserveringsfagets samtlige discipliner, herunder projektstyring og tilbudsgivning. Vores kundegruppe er meget bred, og du skal derfor kunne arbejde med både kunst, kulturhistoriske og kirkelige genstande. Desuden omfatter arbejdet tilsyn med samlinger og udarbejdelse af behovsanalyser. Arbejdsstedet er hovedsageligt bevaringscenteret, men der skal påregnes perioder med skiftende arbejdssteder både i og udenfor regionen.

Malerikonservator med høje faglige kompetencer og gode samarbejdsevner
Vi søger en imødekommende og positiv malerikonservator, som er uddannet bac.scient.cons. eller cand.scient.cons. fra Konservatorskole eller tilsvarende.
Du skal kunne arbejde selvstændigt og kunne udføre arbejdsopgaver af høj faglig kvalitet samt udføre det fornødne dokumentationsmateriale i forbindelse med opgaver fra både museer og eksterne kunder. Samtidig er du åben for samarbejde og dialog på tværs af værkstedets faglige retninger. Desuden er du struktureret, god til at bevare overblikket, er en god skriftlig formidler og sætter en ære i at overholde aftaler med såvel kunder som kolleger. Da du vil få ansvar for store projekter, vil erfaring med projektstyring og tilbudsgivning være en fordel.

Løn og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst for området. Arbejdstiden er 37 timer ugentlig.
Vi tilbyder mulighed for sundhedsforsikring.

Er du interesseret?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Hanne Billeschou Juhl på 9829 2455 eller hbj@bcnord.dk. Send din ansøgning og dit CV til samme e-mailadresse senest onsdag den 10. juni 2020. Samtaler finder sted i uge 25. Tiltrædelse er den 10. august eller efter aftale.

Bevaringscenter Nord har til huse i store, velindrettede lokaler i det naturskønne Hammer bakker beliggende i Vodskov. Vodskov er en mindre by ca. 12 km nord for Aalborg. Motorvej E45 og busser går næsten lige til døren, og der er cykelsti mellem Aalborg og Vodskov.
Aalborg er Danmarks fjerdestørste by. Byen er en universitetsby med et rigt og alsidigt kulturliv. Byen byder bl.a. på Nordkraft, Musikkens Hus, Nordjyllands Historiske Museum, Kunsten, Utzon Centeret samt diverse cafe- og udelivssteder og meget mere. Fra København er der daglige direkte flyafgange. 

Publiceret:
18/05/2020