Museum Thy søger en arkæolog til en stilling som museumsinspektør ved den arkæologiske afdeling. Stillingen ønskes besat pr. 1. juli 2019 eller snarest derefter.

Stillingsindhold
Som museumsinspektør vil du især komme til at arbejde med sagsbehandling og udgravninger inden for museets arkæologiske ansvarsområde i Thisted og Morsø Kommuner. Derudover vil arbejdsopgaverne omfatte drift på afdelingen og i et vist omfang forskning.

Sagsbehandling og drift vil komme til at foregå i et tæt samarbejde med de to øvrige arkæologiske inspektører, og du behøver derfor ikke have forudgående erfaring med administration af museumslovens kap. 8. Til gengæld forventer museet, at du kommer med en solid og alsidig udgravningserfaring.

Museet tilbyder:

  • Et alsidigt arbejde med gode muligheder for faglig udvikling
  • Et spændende arbejdsområde med velbevarede fortidsminder
  • En fast stilling med et langtidsperspektiv
  • Stor indflydelse på egne arbejdsopgaver
  • En arbejdsplads med gode og engagerede kolleger
  • Et museum under udbygning
  • En usædvanligt smuk arbejdsmark.

Museet forventer:

  • Du er uddannet arkæolog på kandidatniveau
  • Du har solid erfaring med udgravning af et bredt spekter af udgravningsobjekter
  • Dine faglige interesser omfatter stenalder og/eller bronzealder
  • Du har gode almene IT-kompetencer og kendskab til brug af GIS (MapInfo eller tilsvarende)
  • Du har erfaring med ledelse af større udgravninger
  • Du har gode samarbejdsarbejdsevner
  • Du har kørekort til personbil.

Ansættelsen er på fuld tid (37 timer pr. uge) efter gældende overenskomst med Kommunernes Landsforening.

Har du spørgsmål til stillingen kan du kontakte museumsinspektør Niels Algreen Møller på tlf. 21 29 37 97 eller pr. mail niels@museumthy.dk eller museumsleder Jytte Nielsen på tlf. 25 21 34 37

Ansøgning med CV, eksamensbevis og andre relevante dokumenter skal være museet i hænde senest d. 1. maj.

Send ansøgningen pr. e-mail til kontakt@museumthy.dk. Du vil få en bekræftelse for modtagelsen. Ansættelsessamtaler forventes at finde sted i uge 19.

Publiceret:
04/04/2019