Ansøgningsfrist: 05-01-2022 kl. 16.

Museumsdirektør søges til museum med stærk profil, engagement og vokseværk.
Gammel Estrup Danmarks Herregårdsmuseum søger en visionær direktør, der vil stå i spidsen for at sætte den store fortælling om herregårdene på dagens dagsorden. Langt de fleste af fortidens danskere boede på landet, og rammen om deres liv var herregården, hvorfor historien om herregårdene er alle danskeres historie. Stillingen som direktør er en enestående mulighed for at udfolde og videreudvikle den store og vigtige historie i samarbejde med en engageret og kompetent personalegruppe. Stillingen som direktør er til besættelse 1. april eller snarest muligt derefter.

Museet er statsanerkendt, stiftet i 1930 og har til huse i hovedbygningen på Gammel Estrup. Der hører et anseelig, nationalt ansvarsområde til museet, som gennem forskning, indsamling, registrering, bevaring og formidling skal virke for sikringen af de 730 danske herregårdes historie og kulturarv. Museet har satset målrettet på et aktivt samarbejde mellem forskning og formidling, og organisationen er præget af pionerånd med faglig dybde. Museet er et aktivt og udadvendt museum, hvis initiativer sikrer brugernes interesse og opbakning, international bevågenhed, gode resultater på børn- og ungeområdet, ½ mio. besøg på www.danskeherregaarde.dk og et hav af nye udviklingsprojekter på vej.

Vi søger en person, som kan:

  • stå i spidsen for en engageret og levende arbejdsplads med international, national og lokal profil; bygget på høj faglighed.
  • sikre strategisk, faglig og økonomisk opbakning fra relevante samarbejdspartnere, fonde, politikere, stat og kommune – og i tæt samarbejde med en engageret personalegruppe.
  • videreudvikle profilen som et af Danmarks mest nytænkende museer, baseret på forskning fra Dansk Center for Herregårdsforskning, museets udviklingsafdeling, og omsætte ny viden til formidling på mange, forskellige platforme.
  • rumme en engageret og differentieret personalegruppe.

Jobprofil:

  • du har en uddannelse indenfor et museumsrelevant fag – historie, etnologi, kunsthistorie, bygningsarkæologi og lign.
  • du er udadvendt og en fremtrædende repræsentant for museet internationalt, nationalt og lokalt.
  • du har interesse i ledelse; gerne værdibaseret ledelse, hvor der er blik for både den enkelte medarbejder og hele organisationen med mange frivillige og forskelligartede samarbejdspartnere.
  • du har politisk tæft og medietække.
  • du er god til at tænke utraditionelt og har lyst til at være en del af et dygtigt team og en innovativ arbejdsplads.
  • du har en faglig interesse for herregårdsområdet – såvel forsknings- som formidlingsmæssigt.

Ansøgningsfrist

  • 5. januar 2022 kl. 16.
  • Ansøgning og bilag sendes pr. e-mail til job@gammelestrup.dk
  • Lønniveau forhandles indenfor overenskomstmæssige rammer.
  • Forventet tiltrædelse: 1. april 2022 eller hurtigst derefter.

Spørsmål vedr. stillingen rettes til:
Bestyrelsesformand Anna von Lowzow på tlf. 2333 0567.
Souchef Marie Aaberg Andersen på tlf. 87950702, ma@gammelestrup.dk

Se mere på: www.gammelestrup.dk

Publiceret:
23/11/2021