Ansøgningsfrist: 07-08-2025
Odder og Samsø Museer søger en engageret, kreativ og alsidig formidler, der kan kombinere digitale strategier med formidlings- og museumsarbejde.
Om stillingen:
Du vil skulle understøtte museernes fortællinger og aktiviteter ved at deltage i udviklingen af udstillinger og hertil udvikle og implementere SoMe-strategier til markedsføringen af udstillingerne og arrangementer. Du vil skulle skabe digitalt indhold i form af tekst og billeder, der undertstøtter museernes fortællinger og aktiviteter. I samarbejde med kolleger og frivillige vil du skulle arbejde med at sikre en sammenhængende kommunikation både online og i den fysiske formidling på museerne.Du vil også skulle varetage løbende formidlings- og museumsopgaver.
Arbejdsopgaver:
- Deltagelse i udvikling af udstillinger.
- Udvikling og implementering af SoMe-strategier til markedsføring af udstillinger og arrangementer.
- Produktion af digitalt indhold (tekst, billeder, video) til forskellige platforme.
- Samarbejde med kolleger, frivillige og eksterne partnere for at sikre sammenhængende kommunikation og formidling.
- Varetage løbende formidlingsopgaver og museumsopgaver.
Kvalifikationer:
- Relevant faglig baggrund (f.eks. historie, arkæologi, kommunikation eller undervisning).
- Erfaring med eller vilje til at lære om sociale medier som markedsførings- og formidlingskanal.
- Kreativ og visuel sans samt gode skriftlige og mundtlige kommunikationsevner.
- Selvstændig, men også en teamplayer med lyst til at samarbejde på tværs af fagområder.
- Ansættelsen er på lokalmuseerne og der forventes interesse for og lyst til rejseaktivitet mellem Samsø og Odder.
Vi tilbyder:
- En varieret og dynamisk arbejdsdag med både digitale og praktiske opgaver.
- Mulighed for at præge museernes formidling og digitale tilstedeværelse.
- Et inspirerende arbejdsmiljø med engagerede kolleger.
- Løn efter kvalifikationer.
- Stillingen er på 25 timer om ugen.
Er det dig?
Så send din ansøgning og udførligt CV senest 7. august 2025. For yderligere information om stillingen, kontakt Leder af Lokal Kulturarv, Mads Ravn.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Moesgaard
Moesgaard er en selvejende institution, som omfatter Moesgaard i Højbjerg, Vikingemuseet i Aarhus samt Odder og Samsø museer.
Moesgaard er et arkæologisk og etnografisk specialiseret museum med internationalt anerkendte udstillinger og 3-400.000 årlige besøgende. Museet bedriver forskning i ind- og udland.
Det er Moesgaards mission at skabe interesse for og forståelse af verdenshistorien hos så bredt et publikum som muligt. Vores grundidé er, at man ved at kaste lys over de store historiske sammenhænge og kulturelle strømninger kan skabe en konstruktiv verdensforståelse hos den enkelte, som gradvist vil opleve sig selv som en del af noget langt større.
FOR AT FORSTÅ, HVEM VI ER, MÅ VI FORSTÅ, HVEM VI VAR.
Moesgaard er arbejdsplads for over 300 museums- og universitetsansatte, og har et tæt samarbejde med Aarhus Universitet.
Moesgaard har tre stjerner i Michelins grønne rejseguide.
Se mere på www.moesgaardmuseum.dk.
Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at arbejde på Moesgaard, så kan du her høre, hvad vores medarbejdere siger om at arbejde på Moesgaard.