Ansøgningsfrist: 03-11-2024
Museum Sønderjylland søger en servicemindet museumsvært til Sønderborg Slots billetsalg og butik.
Har du lyst til at arbejde i billetsalget i de historiske rammer på Sønderborg Slot og være med til at gøre et besøg på slottet til en særlig oplevelse for besøgende i alle aldre? Så er det dig vi leder efter.
Du er den første person gæsterne møder når de besøger Sønderborg Slot, og er derfor museets ansigt ud ad til.
Vi søger en person der har erfaring fra turist eller detailbranchen med interesse for historie, kunst og kultur.
Den primære opgave består i at drive butik (begrænset udvalg beliggende i billetsalget) og billetsalg i henhold til Museum Sønderjyllands retningslinjer, samt sikre at de besøgende bliver klædt på til en god oplevelse på Sønderborg Slot.
Stillingen med tjeneste fortrinsvis på Sønderborg Slot, er til besættelse pr. 1. januar 2025
Arbejdstiden er på 16 timer ugentligt i sommersæsonen (1.4 – 31.10) samt 8 timer ugentligt i vintersæsonen (1.11 – 31.3) Arbejdsdagene er primært mandage og fredage.
Er du fleksibel på andre dage også, vil det være en fordel, da vi ofte har brug for medarbejdere til at dække vagter af ved sygdom og lign.
Som museumsvært, vil du blive en del af afdelingen Publikum og Formidling med direkte reference til den ansvarlige museumsvært på stedet.
Vi tilbyder:
- En spændende og varieret arbejdsplads i historiske rammer på et statsanerkendt museum, med mange besøgende hele året.
- En arbejdsplads med engagerede kollegaer, hvor du vil blive en del af en gruppe af museumsværter, der er gode til at støtte op om og lære af hinanden på tværs af museet
Stillingen som museumsvært rummer følgende opgaver:
- Betjene, informere og vejlede museets besøgende på dansk, tysk og engelsk
- Forestå billetsalg og salg af varer i butikken
- Merchandise af butik
- Lettere rengøring
- Opfyldning af varer
- Andre forefaldende opgaver knyttet til Sønderborg Slot
Vi forventer, at du:
- Vil være museets ansigt ud ad til i butikken og tage ansvar for, at vores gæster for en god oplevelse i både hverdag og weekender.
- Er serviceorienteret, udadvendt og glad for kundekontakt
- Har erfaring fra turist- eller detailbranchen
- Kan få butikken til at se flot ud, og har sans for at placere varer salgsmæssigt korrekt i butikken
- Er interesseret i historie, kunst og kultur og i at lære Sønderborg Slots historie at kende
- Kan betjene og informere gæster på dansk, tysk og engelsk
- Kan bevare overblikket og samtidig give den besøgende en god oplevelse selv i en presset situation
Praktisk information
Du vil blive ansat efter gældende overenskomst med Kommunernes Landsforening.
Ansættelsen er betinget af en acceptabel straffeattest.
Eventuelle spørgsmål til stillingen kan rettes til enhedsleder Betina Lindberg Foder på befo@msj.dk.
Søg stillingen ved at klikke på linket herunder senest d. 3. november 2024
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den. 14. november 2024