Nationalmuseet søger en elev til Museumsbutikken inden for detailhandelsuddannelsen med specialet Salgsassistent uden profil pr. 1. marts 2019 eller snarest derefter.

Arbejdsområde

Museet tilbyder en alsidig 2-årig salgsassistent-uddannelse hos én af Danmarks største kulturinstitutioner. Uddannelsen veksler mellem skoleophold af i alt 11 ugers varighed og praktik. Den praktiske del af uddannelsen vil foregå i Museumsbutikken i Nationalmuseets hoveddomicil i København (Prinsens Palæ) og i museumsbutikkerne på Frilandsmuseet og Krigsmuseet samt inden for webshoppen (museumsbutikken.dk).

Du vil i løbet af praktikperioden blive uddannet inden for følgende områder:

  • Butikskoncept
  • Butikssalg
  • Butiksbranche
  • Vareudvalg
  • Butiksdrift (administration omkring varer, inkl. økonomi)

Du vil få oplæring i de IT-systemer, som du skal anvende under din uddannelse hos museet, som benytter et retailsystem udviklet i Navision.

Salgsassistent-uddannelsen afsluttes med en fagprøve.

Kvalifikationer

Museet forventer, at du har gennemført HG eller HHX eller tilsvarende.

Herudover forventes det, at du:

  • Er serviceorienteret, udadvendt og har ordenssans
  • Er ansvarsbevidst og har gode samarbejdsevner
  • Har kendskab til IT (Microsoft Office pakke)
  • Har gode sprogkundskaber (minimum engelsk og gerne flere sprog)
  • Har interesse for historie og kultur.

Museet har mange travle perioder f.eks. ved udstillinger, højtider og ferier, så du skal kunne håndtere pressede situationer. Hverdagen indeholder også en del fysisk arbejde i forbindelse med varehåndtering, så du skal være indstillet på at bevæge dig meget i løbet af en dag. Museets kunder spørger ofte til varerne og deres relevans, så du skal også være indstillet på at sætte dig ind i et historiefortællende varesortiment. Det er et engageret team, som glæder sig til at få en ny på holdet.

Løn og ansættelsesvilkår

Du vil blive ansat på en individuel kontrakt med vilkår svarende til dem, der gælder for kontorelever, jf. Organisationsaftalen mellem Finansministeriet og HK/stat.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge inkl. weekendarbejde hver anden weekend. Arbejdstiden ligger mellem kl. 9.00 og 17.30.

Ansøgning

Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt vore medarbejdere og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Skriftlig ansøgning vedlagt eksamenskarakter sendes via det elektroniske rekrutteringssystem på Nationalmuseets hjemmeside www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest mandag den 21. januar 2019.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved henvendelse til leder af museumsbutikkerne Rikke Refsbæk Lundemark på tlf. 41 20 68 31

Læs mere og søg stillingen her

Publiceret:
04/01/2019